Fra http://www.el-vis.eu :
Jegum lå næsten helt afsondret fra det øvrige sogn, omslynget af to vige fra Fiilsø, mod nord strakte sig Søvigsund og mod syd Søndersund, og den eneste vej, vejen mod øst, var i vintertiden så dårlig, at den ofte var ufarbar.
Jegums vestlige del havde det mærkelige navn Engelsstøj (nu Engelsodde). Skulle Jegumfolk besøge Henne eller Al, sejlede de i reglen. Den 24. nov. 1828 var Truels Adsersen og hustru samt Peder Bødker fra Rejsby på besøg hos slægtninge og venner i Jegum og Troldholm. Om aftenen ville gårdejer Jørgen Hansen, Jegum, sejle dem og Søren Nielsen, Mosevrå, over til Troldholm, båden kæntrede, og de druknede alle. Fra Troldholm hørte man dem råbe om hjælp, men i den mørke nat kunne man ikke redde dem.
Hennegård brændte 1831. Der fortælles, at da den skulle bygges op igen, blev tømmeret, der var bragt til Hjerting, som dengang havde forbindelse med Norge, derfra sejlet til Janderup kro, hvorefter det kørtes til Jegum, og der blev det indskibet og sejlet til Hennegård. Nu er der eng og marker, hvor der dengang var dybt vand. Vandet sænkedes sammen med Fiilsøs vandspejl i september 1852, da de store udtørringsarbejder i søen foregik.
Jegum fik dog ikke nogen god forbindelse til omverdenen, før Nr. Nebelbanen blev anlagt i 1902, da fik byen en god vej til Vrøgum station. Derved knyttedes den i realiteten til Al sogn, så det føltes naturligt, at sognegrænsen flyttedes 1950, og Jegum fuldtud blev en del af Al sogn.
Navnet ender på -um, der her synes oprindelig at have været -heim (Hjem, bosted). En del af disse navne er knyttet til plantenavne. Det er tilfældet her, da forleddet er trænavnet eg. Her har altså været egeskov eller krat, da den første gård byggedes her, måske helt tilbage til folkevandringstiden, muligvis er Jegum dog yngre.
Jegum var i 1600'tallet Janderup sogns største gård, der 1661 fik over 15 tdr. hartk. og 1688 10,611. Den havde da to fæstere. Det leder tanken hen på en gammel herregård. Ude på et så vanskeligt tilgængeligt sted må det have været fristende for middelalderens herremænd at slå sig ned, ofte byggede de nemlig »i stort uføre« af sikkerhedsmæssige grunde. Dr. O. Nielsen mente da også, at Jegum havde været en herregård, idet han gik ud fra, at den er den samme som den gård, Peder Ebbesen Galt 1541 andrager hos kongen, hvorledes hans forfædre af Eggomgård havde givet nogle enge til et gilde i Ribe, som han da fordrede tilbage - hvad han også opnåede. Det er ikke lykkedes at finde afgørende beviser for, at denne Eggomgård er Jegum. Men tanken kan ikke let afvises.
Da vi atter træffer Jegum, hører den under Juellingsholm i S. Omme, som Mogens Juel oprettede som herregård. Han er født på Hesselmed og har muligvis fået en del af vor egns bøndergods i arv hjemmefra. I så fald kan Jegum, da den ophørte at være herregård, have hørt under Hesselmed.
1598 er den ene fæster Simon Hansen. 1617 optræder han på sin husbonds vegne, nemlig Anne Grubbes. Hun var enke efter Jens Juel, Juellingsholm.
Simon Hansen opkræve de som hendes fuldmægtig et syn over tofterne til en gård i Vigtoft (Vibtoft), hvortil der var indhegnet ret betydelige arealer af hede og forte.
Kilde: Janderup og Billum sogn
Simon Hansen døde i 1634 i Jegum, Janderup.
Ridefoged under Hesselmed, idet han ses i flere sager i slutningen af 1500 tallet.
Simen blev gift med Ane Simonskone. Ane døde i Jegum, Janderup.
Simon er den ene af to fæstere på Jegumgård, der i 1600-tallet er den største gård i Janderup sogn. Den menes endda tidligere at have været en mindre herregård. Stedet l dengang meget afsondret, omslynget af to vige fra Fiilsø, og kun med en vej mod øst , der tilmed ofte ikke var farbar om vinteren. Først i forbindelse med Nebel-banen blev der lavet en god vej til Vrøgum, hvilket bevirkede at Jegum blev tættere knyttet til Ål sogn. I 1950 blev det reelt en del af Ål.
Simen nævnes som fæster allerede i 1598. Han er en mand af en vis betydning og i 1617 optræder han som fuldmægtig for sin husbond, fru Anne Grubbe til Juellingsholm. Sagen drejer sig om, at en gård i Vigtoft har indhegnet en del hede- og forte-arealer, ureglementeret, så Simen kræver syn over tofterne.
Han er død i sidst i august/begyndelsen af september 1634, hvor hans enke den 6. september beder de 12 arvinger om "at de møder på 30. dag og annammer skifte og jævning hvis de kan tilkomme efter ham med rette, og siden derefter at gøre hende en rigtig afkald som det sig bør".
En datter Maren og hendes mand Troels Bertelsen overtager fæstet efter ham.
Troels optræder fra tid til anden som fuldmægtig for Hesselmed , og han fører en sag om et lejermål under skærpede omstændighed er mod Laurids Bakkensen og Mette Jensdatter.
I 1655 ser der ud til at være tre fæstere på Jegumgård - Søren Christensen, Troels Bertelsen og Søren Nielsen. Troels' part bliver ved hans død i 1659 overtaget af fru Margrete Worm til Hesselmed, der er ude i så stort økonomisk uføre, at hun ikke har råd til at side på herregården.
Kilde: Katrine Tobiasen.