Christen Christensen Broeng + … …

1 child
16601719
Birth: about 1660 Broenggaard, Aal Sogn
Death: about 1719Broeenggaard, Aal Sogn

Facts and events

Unique identifier
C30F161FFA41A03E4CFE6B68488D177E
Note

Fra Vagn-Elgaards slægtsside:

Christen nævnes i 1681, 1688 og indtil 1702 som fæster af den halve Broenggård. Hans kones navn kendes ikke, og børnenes dåb kan ikke findes, da kirkebogen ikke rækker langt nok tilbage, men af en retssag fra 28. Februar 1690 fremgår, at tre børn med navnene Jep, Karen og Christen har boet hjemme på gården på det tidspunkt.

Gården hører i Christens tid og frem til ca. 1720 under Lydumgård. Ejeren hedder Peder Clemmensen, han dør 1694 uden at efterlade sig børn. Hans enke, Karen Vodde, der er gammel og svagelig, sidder alene tilbage med godset og har egentlig testamenteret det hele til en Vardeborger, Laurids Lunde, der har været hendes salig mand behjælpelig med mange ting. Men et par år efter lader hun sig af årsager, der for altid vil svæve i det uvisse, besnære af en præstesøn fra Bramming ved navn Jørgen Jensen Bramming. At hun går hen og gifter sig med ham bliver en katastrofe for både hende og folkene under godset. Han viser sig hurtigt at være en streng herre, der forværrer sin hustrus skrøbelige helbred, så hun det meste af tiden må holde sengen, og over for pigerne på gården praktiserer sin revselsesret ganske hårdhændet; de får prygl for et godt ord. Blandt bønderne bliver han kendt som en bondeplager. I tingbøgerne optræder han igen og igen i stridigheder med sine omgivelser, og det er tit den forsmåede Laurids Lunde, der fører sagerne for bønderne.

Han har ikke siddet længe på gården før de første forsøg på at få ham ryddet af vejen imod ham begynder at rumle. Et par bønder bliver anklaget for mordforsøg, men det lykkes dem at stikke af, og øvrigheden har åbenbart ikke gjort alverden for at finde dem. At hans liv skulle være i fare får ikke Bramming til at ændre fremfærd, men det vides at han altid går i seng med et mindre våbenarsenal inden for rækkevidde.

1702 skal det være slut med de halvhjertede forsøg. En gruppe bønder går sammen i en regulær sammensværgelse. Hovedmanden er en af Brammings betroede mænd, Jep Hansen fra Janderup, der har hjulpet sin husbond med at inddrive afgifter hos de andre bønder . Han får Jep Madsen og Peder Simonsen, to andre Lydumgård-bønder i byen med sig og desuden Christen Christensen Broeng og Tue Pedersen fra Vester Vrøgum og flere andre. Planen går på, at de skal forsøge at skrabe penge sammen så de kan betale Hans Olufsen , der tjener på godset, 60 rdl. for at gøre det af med plageånden. Så mange penge kan de ikke selv stille med, men Jep Hansen, Tue Pedersen og vores Christen drager til en velhavende standsfælle Hans Nielsen i Lydum, der låner dem beløbet.

Midt i oktober er en del af de sammensvorne til marked i Kolding og får her aftalt slagets gang. Onsdag den 25. oktober kører Jep Hansen til Lydumgård for at betale skattepengene. Det trækker ud, han og en anden bonde, der også skal have ordnet nogle forretninger, bliver anmodet om at blive natten over, og ved det ellers gemytlige aftensmåltid sørger Jep for at Bramming får rigeligt af øl og brændevin, så han falder i søvn ved bordet. Han bliver hjulpet i seng, og de to bønder går selv til ro. Derudover sover kun den gamle fru Vodde og en tjenestepige på gården.

Midt om natten hører pigen larm fra Brammings sovekammer, men hun vover ikke at gå derind. Næste morgen finder man herren død i sin seng, dræbt af et skud. Tjenestekarlen Hans Olufsen er om natten stukket af og har taget en hest fra stalden. På sin flugt når han til Janderup, hvor han opholder sig en dag på Jep Hansens gård og får mad og drikke. Om aftenen ridder han videre til Christen Broeng, hvor han beklager sig over, at han kun har fået 50 rdl. Den mand, der skulle udbetale ham lønnen, har selv beholdt de sidste 10. Det lykkes Christen at fremskaffe resten i løbet af den næste dag og samme aften drager Olufsen videre mod Varde og forsvinder helt ud af historien.
Opklaringen af mordet står Laurids Lunde i første omgang for, og det har han ingen hast med. Han får indkaldt de personer, der var tilstede på Lydumgård den 25. oktober, til herredstinget og han fremsender en liste med otte sandemand, som på grundlag af vidneforklaringerne, skal dømme i sagen, og de er udvalgt, så de ikke vil dømme alt for strengt. Desværre for Lunde og de sammensvorne bliver listen aldrig godkendt af amtsforvalteren, i stedet indberetter han sagen til kancelliet, og der går rygter om at Lunde selv står bag mordet. Der bliver nu nedsat en kommission til at tage sig af sagen, og det bliver bestemt at dødsboet skal betale omkostningerne ved opklaringen. Nu går der juristeri i sagen, embedsmænd og sagførere øjne prægtige fortjenester i at trække sagen i langdrag, og det er lige præcis, hvad der sker. Der bliver holdt møde på møde, der bliver udfærdiget papirer og skrevet bønskrifter i en lind strøm. Lunde bliver også selv arresteret.
Nye vidner bliver indkaldt. Blandt disse er Jep Madsens nabo Jørgen Frandsen, som Jep noget godtroende har fortalt om mordet, og han dækker ikke over sandheden. Tværtimod fortæller han alt hvad han ved om Hans Olufsens ophold i Janderup og Broeng. En af de sammensvorne prøver at få kendt vidneudsagnet ugyldigt, fordi Jørgen Frandsen er hans fjende. Tjenestefolkene hos de sammensvorne nægter dog stadig at vide noget, men der er også indkaldt folk, der har truffet Hans Olufsen på mordnatten og kan fortælle om flugten.

Ved mødet den 6. juli 1703 er modstanden brudt. En efter en må de sammensvorne tilstå. Herefter bliver bønderne arresteret, men der går endnu et par år før dommen falder. I mellemtiden har Christen Broeng, Tue Hansen og Jep Hansen indsendt en supplik (bønskrift), hvori de tilstår forbrydelsen, men beder om en skånsom straf, da de undskylder sig med, at de kun har gjort det af frygt for deres "davrende og forventede Herskab" - med andre ord Karen Vodde og Laurids Lunde - men det trækker de senere selv tilbage, da de erklærer, at de kun har gjort det, fordi amtsforvalteren har stillet dem i udsigt, at de ville slippe med en mildere straf, når de skyd skylden på Laurids Lunde!
I begyndelsen af 1705 falder dommen. Jep Hansen, Christen Broeng ,Tue Pedersen og den bortrømte Hans Olufsen dømmes til døden, de af de andre, der har været mest involveret, dømmes til livsvarigt arbejde på Bremerholm, mens Jep Madsen og et par bønder fra Ål må betale fuld mandebod, 3 gange 18 lod sølv, et fuldkomment uoverkommeligt beløb for jævne folk på den tid. Lunde og fru Vodde, der for øvrigt er død i mellemtiden, frikendes.

Dommen indstævntes for højesteret og i den anledning overføres alle de dømte til København, under bevogtning af ryttere og soldat er - altsammen betalt af dødsboet! Højesterets afgørelse kommer i april 1706 og betyder en mildelse. Kun Olufsens dødsdom bliver ikke omstødt; Jep Madsen og Christen Broeng må tilbringe resten af deres dage med slavearbejde på Bremerholm, hvor man arbejder på Københavns befæstning, mens de øvrige kan nøjes med nogle års tvangsarbejde.

Hele sagen har tæret hårdt på boets værdier, og der må sælges ud for at skaffe penge til salærer og kommissionsbidrag. I januar 1704 solgtes en stor beholdning af uld, fjer og dun fra gården , senere holdes auktion over løsøre og besætning, og et par år senere afsættes to huse i Varde, som har hørt under Lydumgrd. Endelig bliver der 1707 holdt auktion over bygninger og alt jordegods, ca. 150 tdr. hartkorn. Højeste bud kommer fra Anders Rask til Visselbjerg i Alslev, det lyder på 5878 rdl.

Den 17. april 1706 modtages seks straffefanger på Bremerholm: "Hr. Admiral Hidle og Velbr. Hr. Christopher Ernst von Støchen, ville behage forschrefne 6 Fanger her på Holmen at imodtage, i Jern slaae, og Arbeide sambt Spisning med de andre Fanger an viise. Se Etatens General Commisariat den 6. May Anno 1706. No : 344 Johann Gartman, Jep Hansen, Christen Christensen, Tue Pede rsen, Peder Simonsen og Christen Ebbesen at slaa i Jern." (Dom-e xtract nr. 344) Det vides, at Tue Pedersen bliver benådet (men ikke om han når hjem igen). Christen har så vidt vides endt sine dage på Bremerholm.

Kilde: Katrine Tobiasen

Last change
August 6, 201019:31:17
Author of last change: Dine