Dine Nielsens Slægt

Fra http://stamtavle.barfod-barfoed.dk:

"Han blev ved landbruget, men flyttede til Ikast. Hér erhvervede han den store gård Vådeskov ved at gifte sig med Maren Nielsdatter. I Ikast kirkes regnskabsbog for 1585 nævnes det, at svigermoderen endnu bor på gården, idet der står: "annammet af Else i Wåde og hendes børn af gammel gæld 4 daler 1 mark", og endnu så sent som den 16/6 1606 nævnes det i et brev, at hun bor på gården. I året 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning Claus Knudsen Barfod (V,3) i Sæddinge mod et lån på 100 daler. Morten var åbenbart en mand, der havde hold på sine pengesager, for på lignende måde udlånte han penge til Lars Nielsen i Gjelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg og endnu flere. Christen Christensen kunne dog ikke klare sit lån, og han måtte afstå sin gård til Morten Barfod mod at blive boende som fæster. Senere fornyede Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter faderens død. Morten Barfod ejede dog kun den ene halvdel af Vådeskov, og hans svoger Christen Nielsen havde den anden halvdel. Han blev iøvrigt ikke boende her, men flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vistnok døde i 1618. Han havde seks børn med Maren Nielsdatter (VII,19-24), der efter Mortens død giftede sig med Jens Nielsen i Hollingholt. Ved skiftet krævede børnene af deres mor at få et sølvbælte, en sølvknivskede, et sølvnøglebånd og deres fars skårne (fine) klæder eller en erstatning derfor. Der var ligeledes ved skiftet strid om hvem, der skulle tage sig af de to umyndige børn Claus og Inger, men resultatet kendes ikke (Viborg Landstings Dombog 1616-19 og 42 samt Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup side 67-68). Ved skiftet gjorde enken og børnene krav på Niels Graversens gård, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i tide, men denne hævdede til gengæld, at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retmæssige arvegods. Resultatet blev derfor, at de stævnede Niels Graversen først for herredstinget og siden for landstinget, og da sagen blev opsat i 14 dage, hører vi ikke mere til den, så der er muligvis kommet et forlig i stand. Det var i 1618".

Fra http://www.ole-munk.dk/phpgedview/individual.php?pid=I6927&ged=Mikkel.ged&tab=0 :

Morten Jacobsen giftede sig til halvdelen af Waddegaard, der var på 16 tdr. hartkorn. Han købte senere Hagelskjær og flyttede dertil.

boede i Vådegård også kaldet Våde Skov i Ikast sogn.

Pinsedag 1600 udlånte Morten Jacobsen Barfod 100 daler til slægtningen Claus Pedersen Barfod mod pant i dennes bondegård i Sønder Sædding, og det ses også, at han udlånte penge til Las Nielsn i Gelleruplund og til Christen Christensen i Hesselbjerg.

Morten Jacobsen Barfod blev ikke boende i Vaaddegaard, men flyttede til Hagelskjær i Ikast sogn, hvor han formodentlig døde 1618.

Efter Morten Jacobsens død gjorde hans enke og børnene krav på Niels Graversens gård i Gelleruplund, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i rette tid. Men Niels Graversen hævdede, at at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retfærdige "oldarvegods", og da de intet ville høre herom, stævnede han dem først for herredstinget og senere for landstinget, idet han påstod, at nævnte pantebrev aldrig var blevet læst på tinge, og derfor burde være magtesløst. Sagen blev formodentlig forligt, da man ikke hører mere om den. Det var i 1618.

Ivar Nielsen var med ved skiftet efter Morten Jacobsen Barfod i Hagelskjær den 14. marts 1618, hvor han fortalte at hans far Niels boede i Waaddegård i 1585, men var død før 1600, men hans mor Else levede til 1606.

Efter Morten Jacobsen (Barfods) død opstod der en stridighed mellem sønnen Jacob Mortensen (Barfod) og stedfaderen Jens Nielsen, idet man ikke kunde blive enige om, hvem der skulle tage sig af de to umyndige børn, Claus og Inger. Jens Nielsen, der var fuldmægtig på Herningholm, var på dette tidspunkt formodentlig en gammel mand, og han så helst, at de to børn skulle have ophold enten hos deres broder Jacob i Bjødstrup eller hos deres broder Niels i Hagelskjær, hvor de var opvokset.
Jacob Mortensen (Barfod) og broderen krævede på egne og søskendes vegne af deres mor at få et sølvbælte, en sølv-knivskede, et sølv-nøglebånd samt deres fars skårne (fine) klæder "eller skie och fyllest derfor".
De 5 mænd, der overværede skifteforsamlingen, forslog imidlertid "Jacob Mortensen og Niels Mortensen på den ene side og Jens Nielsen i Hollingholt og hans søster på den anden side at blive enige om, at Jens Nielsen og hans hustru skulde forsørge de tvende børn, Claus Mortensen og Inger Mortensdatter, med ærlig underholdning med øl og mad, sko og klæder, og hvad de behøvede til deres nødtørftige underholdning, indtil de selv kunne fortjene deres klæder og føde; og derfor skulde forskrevne Jens Nielsen og hans hustru have forskrevne sølv og klæder".
Jens Nielsen var imod denne ordning og overgav sagen til retten; den nåede landstinget, men dettes afgørelse kendes ikke.

Fra http://stamtavle.barfod-barfoed.dk:

"Han blev ved landbruget, men flyttede til Ikast. Hér erhvervede han den store gård Vådeskov ved at gifte sig med Maren Nielsdatter. I Ikast kirkes regnskabsbog for 1585 nævnes det, at svigermoderen endnu bor på gården, idet der står: "annammet af Else i Wåde og hendes børn af gammel gæld 4 daler 1 mark", og endnu så sent som den 16/6 1606 nævnes det i et brev, at hun bor på gården. I året 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning Claus Knudsen Barfod (V,3) i Sæddinge mod et lån på 100 daler. Morten var åbenbart en mand, der havde hold på sine pengesager, for på lignende måde udlånte han penge til Lars Nielsen i Gjelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg og endnu flere. Christen Christensen kunne dog ikke klare sit lån, og han måtte afstå sin gård til Morten Barfod mod at blive boende som fæster. Senere fornyede Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter faderens død. Morten Barfod ejede dog kun den ene halvdel af Vådeskov, og hans svoger Christen Nielsen havde den anden halvdel. Han blev iøvrigt ikke boende her, men flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vistnok døde i 1618. Han havde seks børn med Maren Nielsdatter (VII,19-24), der efter Mortens død giftede sig med Jens Nielsen i Hollingholt. Ved skiftet krævede børnene af deres mor at få et sølvbælte, en sølvknivskede, et sølvnøglebånd og deres fars skårne (fine) klæder eller en erstatning derfor. Der var ligeledes ved skiftet strid om hvem, der skulle tage sig af de to umyndige børn Claus og Inger, men resultatet kendes ikke (Viborg Landstings Dombog 1616-19 og 42 samt Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup side 67-68). Ved skiftet gjorde enken og børnene krav på Niels Graversens gård, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i tide, men denne hævdede til gengæld, at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retmæssige arvegods. Resultatet blev derfor, at de stævnede Niels Graversen først for herredstinget og siden for landstinget, og da sagen blev opsat i 14 dage, hører vi ikke mere til den, så der er muligvis kommet et forlig i stand. Det var i 1618".