Dine Nielsens Slægt

Fra Jørgen Christian Frølund:

CJF havde Nr. Fastrup i Gjellerup Sogn, men da han vist har været delefoged, har han vel været fri for at svare afgift af gaarden, desuden ejede han ogsaa Tingselgaarden, kaldet Gammelgaard, i Lind By, Rind Sogn, hvor han allerede boede i 1606, men efter sin fars død dette aar flyttede han og hans mor til Nr. Fastrup. CJF maa have været en anset mand, thi flere gange optraadte han som dommer paa Hammerum Herredsting i Herredsfogdens sted, saaledes d. 6. november 1624 og d. 2. december 1626.

Fra http://www.ole-munk.dk/phpgedview/individual.php?pid=I6953&ged=Mikkel.ged&tab=0 :

Christen Jensen Fastrup nævnes i 1606 som ejer og beboer af Gammelgaard i Lind, Rind sogn. Samme år flyttede han imidlertid - efter faderens død - sammen med moderen til Nr. Fastrup, en større fæstegård i Gjellerup sogn. Han ses dog stadigvæk at have beholdt Gammelgaard og var vist desuden sammen med sine søskende ejer af en halvgård i Rind sogn, som tidligere havde tilhøre faderen.

I årene 1617-1619 udbrød der en heftig strid om nogle stole i Gjellerup kirke, og den 10. januar 1618 var Christen Jensen Fastrup mødt op i retten som vidne. Derudover ses han dog ikke at have haft noget med sagen at gøre.

Den 20. April 1618 vidnede han paa Bølling Herredsting i Anledning af en Trolddomssag fra Sonder Lern Sogn for otte Mænd, at "han for 15 Aar siden havde en Hesteplag, som var bleven "forbistret" og vild, og i hans Fraværelse havde hans Folk fanget den udi et Hus. Saa kom han hjem om Natten fra "Rye-Markind", da var Paaske Rasmussen i Gaarden. Saa kom de i Tale om samme Plag. Han tog da en Lygte og gik ud til den, og Paaske Rasmussen gik med ham. Og da de kom til Døren, da gik Paaske Rasmussen derind, da lob samme Plag til ham, saa tog han fat paa den og saa i Munden paa den og spyttede i den og lod den gaa to Gange i Huset, og han havde den ene Haand paa Ryggen og den anden under Bugen paa den. Saa gav han den nogle Slag paa Ryggen og under Bugen. Derefter gik Plagen til Stalden og aad og blev til Pas igen. For havde den slagen en Væg ned i Stalden og bidt Krybben sonder, og da turde ingen Menneske komme ind til den, saa vild var den. Og Paaske Rasmussen sagde, at det var af et Menneske den Sygdom, Plagen havde, og medens Christen Jensen havde været borte, var Plagen i hans Fraværelse blevet saa vild, at ingen kunde styre den, og da havde hans Folk hørt, at der var kommen en saa stærk Susen over Gaarden, som om det øverste af Husene faldt ned, og de havde hørt en Ringlen udi i Gaarden, saa de troede, at det var deres Husbonde, som var hjemkommen og de tog derfor en Lygte og gik ud for at tage imod ham.
Det var denne Begivenhed, som Christen Jensen havde faaet Ordrer til at vidne om paa Bølling Herredsting, fordi Paaske Rasmussen var blev stævnet for dette Ting paa Grund af sine Troldkunster."

I november 1634 var Christen Jensen Fastrup en af de fire mænd, der foretog syn over liget af Michel Sørensen i Birk, som d. 25. oktober samme år var blevet dræbt af Las Andersen. Efter ligsynet afgav de fire mænd folgende forklaring: "Da saa de først et Saarmaal paa hans højre Haand inden paa den lange Finger, som de syntes var skaaren med en Kniv, og et Saarmaal paa den lange Finger paa den venstre Haand. Nok paa hans Hoved over hans venstre Øre saa de, at han havde et Knivslag, som de syntes var slagen igennem hans Hovedben, og ind i Hovedet, hvilket de syntes var hans Dødssaar."

Da både Christen Jensen Fastrups søn og sønnesøn var delefogeder på Lundenæs slot, er det ret sandsynligt, at han også selv har beklædt denne stilling, ihvertfald ses han flere gange at have optrådt som dommer på Hammerum herredsting i herrefogedens sted.