Morten Jacobsen Barfod, 15501618 (68 år)

Navn
Morten /Jacobsen Barfod/
Fornavne
Morten
Efternavn
Jacobsen Barfod
Født
omkring 1550
Ægteskab
før 1585 (35 år)
Søns fødsel
Søns ægteskab
Død
Note: Skifte d. 14. marts 1618.

Skifte d. 14. marts 1618.

Efter Morten Jacobsen (Barfods) død opstod der en stridighed mellem sønnen Jacob Mortensen (Barfod) og stedfaderen Jens Nielsen (hustruen blev gift igen), idet man ikke kunde blive enige om, hvem der skulle tage sig af de to umyndige børn, Claus og Inger. Jens Nielsen, der var fuldmægtig på Herningholm, var på dette tidspunkt formodentlig en gammel mand, og han så helst, at de to børn skulle have ophold enten hos deres broder Jacob i Bjødstrup eller hos deres broder Niels i Hagelskjær, hvor de var opvokset.

Familie med Maren Nielsdatter
ham selv
15501618
Født: omkring 1550
Død: omkring 1618Hagelskær, Ikast Sogn, Hammerum, Ringkøbing
hustru
15651656
Født: omkring 1565 25 20 Våddegård, Ikast Sogn, Hammerum, Ringkøbing
Død: 1656Hollingholt, Sunds, Hammerum, Ringkøbing
Ægteskab Ægteskabfør 1585
1 år
søn
15851656
Født: omkring 1585 35 20 Våddegård, Ikast Sogn, Hammerum, Ringkøbing
Død: 3. maj 1656Bjødstrup, Gjellerup Sogn, Hammerum, Ringkøbing
Død

Skifte d. 14. marts 1618.

Efter Morten Jacobsen (Barfods) død opstod der en stridighed mellem sønnen Jacob Mortensen (Barfod) og stedfaderen Jens Nielsen (hustruen blev gift igen), idet man ikke kunde blive enige om, hvem der skulle tage sig af de to umyndige børn, Claus og Inger. Jens Nielsen, der var fuldmægtig på Herningholm, var på dette tidspunkt formodentlig en gammel mand, og han så helst, at de to børn skulle have ophold enten hos deres broder Jacob i Bjødstrup eller hos deres broder Niels i Hagelskjær, hvor de var opvokset.

Note

Pinsedag 1600 udlånte Morten Jacobsen Barfod 100 daler til slægtningen Claus Pedersen Barfod mod pant i dennes bondegård i Sønder Sædding, og det ses også, at han udlånte penge til Las Nielsn i Gelleruplund og til Christen Christensen i Hesselbjerg.

Efter Morten Jacobsens død gjorde hans enke og børnene krav på Niels Graversens gård i Gelleruplund, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i rette tid. Men Niels Graversen hævdede, at at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retfærdige "oldarvegods", og da de intet ville høre herom, stævnede han dem først for herredstinget og senere for landstinget, idet han påstod, at nævnte pantebrev aldrig var blevet læst på tinge, og derfor burde være magtesløst. Sagen blev formodentlig forligt, da man ikke hører mere om den. Det var i 1618.