Dine Nielsens Slægt

Er hans far Oberst Hans Conrat Brinch i Ødsted??

Nævnes på s. 377 i Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 4 (1924 Kolding Rytterdistrikts Selvejere under Ødsted Sogn:

4. Lieutnant Bonsak.

Htk. 5-1-1-2, -r- 0-7-1-2.

Adk. 1) Skøde af 26. April 1695 til Ritmester Key Paavisch fra Hr. Capitain Johann Geistler. 2) Et dito af 26. Juni 1705 fra Oberstinde von Wonsflet, Enke af sal. Oberst von Dehne, til Hans Conrat Brinck. 3) Af 10. Juli 1711 fra Hans Conrat Brinch til Christian Nielsen Wreede, nu bruges af Lieut. Bonsak.

Landg. Leding l Sk., 2 Skp. Rug, % Ørte Mel, 2 Skp. Byg,
9 Skp. Havre, 2 Skp. Gaaséhavre, 2 Traver Rug, l Brændsvin,l

Tingbogen for Anst og Jerlev Herreder (Geltzer):

8/12. Dom: Hans Christian Møller af Horsens p.v.a. Lichtenberg for hans to bønder Rasmus Sørensen af Klarlund og Niels Sørensen af Balle ctr. Peder Madsen af Vollund m.fl. - Det er bevist ved tingsvidner og ved vidnesbyrd fra feltskærer sr. Christian Galten i Vejle og synsmænd, at Peder Madsen i Vollund med hug og slag har overfaldet Rasmus Sørensen af Klarlund på hans lovlige hjemvej fra Vorbasse marked (den 28/8). Rasmus Sørensen har forsvaret sig med sin vognkæp; men da Mads Pedersen af Tågelund kom til, blev de Rasmus Sørensen for stærke. - Peder Madsen og Mads Pedersen skal bøde efter lovens pag. 900, art. 8 tre seks lod sølv, og efter pag. 919, art. 24 to fyrre lod sølv samt efter lovens pag. 898, art. 2 bøde for 16 såremål og blå slag hver 3 tre lod sølv. Denne bøde deles efter lovens pag. 155, art. 4 i 3 parter; den første tilkommer sagsøgeren, den anden hans husbond og den tredie kongen. Desuden betaler de begge til bartskærerløn 6 rdl. samt til processens omkostninger 4 rdl. Og skulle de ikke have formue til bødernes betaling, skal de efter lovens pag. 157, art. 11 arbejde i skubkærren i Fredericia fæstning 6 måneder. For de nærgående ord, der er passeret i samme tummel, tilfindes Peder Madsen her for tinget at gøre Rasmus Sørensen afbigt samt for sine ubesindige ord at betale i bøde til Egtved sogns fattige 2 rdl., som præsten modtager og uddeler til sognets fattige. (Da feltskæreren havde synet Rasmus Sørensen, vidste han endnu ikke, om patienten ville dø af sine sår. Kirsten Jensdatter af Nordbæk er en af dem, der har vidnet. Da hun ville hjem fra Vorbasse marked, mødte hun Peder Madsen og spurgte ham, om de skulle følges ad. Han havde svaret ved at spørge, om hun ville sekundere ham, for de tyve og skælme, der ville overfalde ham, og om hun ville svare dertil, hvis han slog nogen ihjel. Søren Andersen af Lihme havde også set Peder Madsen ved afrejsen fra markedet. Da han red derfra, kom Peder Madsen ham i møde lidt uden for Vorbasse; han red og svang med en svøbe, og da Søren Andersen spurgte, om han vil med hjemad, svarede han hujende nej, idet han nogle gange tilføjede, at der var nogen, der skulle myrdes. Så råbte Søren Andersen til dem, der var bagude, at de ikke skulle befatte sig med Peder Vollund. Kirsten Jensdatter (Peder Christensens hustru) og hendes svoger Hans Pedersen af Nordbæk fulgtes ad fra markedet, og de kom til Rasmus Sørensen og hans broder Niels, der holdt på vejen. De spurgt Hans Pedersen, om de havde mødt nogen på vejen, og dertil svarede han ja, han havde mødt Peder Madsen. Så fortalte de, at Peder Madsen havde antastet dem og beskyldt Rasmus Sørensen for at være en tyv og kanalje, og han havde slået efter Rasmus Sørensen med sin pisk, men denne var sprunget ned af vognen, havde taget sin vognkæp og kylet den efter Peder Madsen, der blev ramt på skulderen og så red bort. Så fulgtes de ad til det punkt, hvor vejen deler sig i to (den ene til Spjarup og den anden til Nybjerg mølle). Her var Peder Madsen og Mads Jensen af Lie og nogle flere. De to fra Nordbæk red videre. Hans Pedersen vendte sig om en enkelt gang og så, at Peder Pedersen Vestergaard slog Rasmus Sørensen, men mere så han ikke, for han turde ikke vende sig om igen. Kirsten Jensdatter havde bedt dem om at holde fred, men også hun var blevet så bestyrtet og bange, da hun hørte de mange slag. "Slå digt!", råbte de i munden på hinanden. - Peder Hansen Brinch (?) af Spjarup havde været i følge med Peder Vestergaard og Gabriel Pedersen af Egtved og Mads Jensen af Lie på deres hjemvej. De var kommet til Peder Madsen, som holdt ved Slavsten. Han spurgte dem, om de havde set en vogn undervejs, og klagede over, at han var blevet slået. Han bad dem om at vente sammen med ham, til vognen kom. Så red de ganske langsomt fremad, indtil vognen med Rasmus Sørensen og hans broder indhentede dem. "Kommer du nu, din kanalje!", sagde Peder Madsen, "nu skal du få en ulykke, fordi du har slået mig". Så fulgte han efter vognen og slog nogle gange Rasmus Sørensen med sin pisk. Rasmus Sørensen bad om fred og spurgte så de andre om vej. "Hvad er det for nogle hundsfotter, der spørger om vej?", sagde Mads Jensen af Lie. Så så Peder Hansen, at Rasmus Sørensen steg ned af sin vogn, tog sin vognkæp og slog efter Mads Jensen, der red frem og tilbage i heden. Rasmus Sørensen satte sin vognkæp på plads igen og ville køre videre, men så red nogle af mændene om og tog fat i tømmerne, så vognen ikke kunne køre. Da kom Rasmus Sørensen til at slå Peder Vestergaard, som han ikke kendte, med sin svøbe. Peder Vestergaard havde ellers hverken sagt eller gjort noget hidtil; men nu sagde han, "Vil du ikke have fred, så skal du få noget mere". Så steg Rasmus igen af vognen og greb efter sin vognkæp, som han ikke fik fat i, og nu tog Peder Vollund og Peder Madsen fat i ham og slog ham til jorden. Han kom op igen og råbte på fred. Så kom Peder Madsen af Vollund, Mads Jensen af Lie og Peder Vestergaard og slog på ham, så han faldt til jorden og lå som død; men han råbte om fred igen, nu havde han fået nok. Så kom Mads Pedersen af Tågelund. "Jeg kender dig nok, Rasmus Klarlund; du skal, gode karl, minsæl have noget mere", sagde han og slog ham med sin pisk, mens han lå på jorden. Og det til trods for, at Rasmus Sørensen ikke havde noget udestående med ham. På det tidspunkt red Peder Hansen Brinch og andre videre. - Andre vidner har fortalt om, hvordan de siden fandt Rasmus Sørensen og hans broder. - På tingdagen den 17/11 frafaldt Rasmus Sørensen anklagen imod Peder Pedersen Vestergaard af Egtved og Mads Jensen af Lie, vistnok på grund af bevisets stilling. - Peder Madsen har forsøgt at få sagen trukket ud, fordi hans husbond oberst Beenfeldt ikke var stævnet).