Dine Nielsens Slægt

Nævnes her (Geltzer):

1719-26.php:
På begæring af velagte Lauge Hansen af Stovstrup anmelder Claus Eriksen af Tolstrup på vegne af sin hustru Margrethe Michelsdatter og Niels Hansen Gade af Kongsted på vegne af sin hustru Karen Michelsdatter arveafkald efter sl. Michel Madsen og hans sl. hustru Anne Andersdatter.

NB!!! Om han er søn af Mads Jensen Pagh er noget usikkert!!!

Nævnes her i Elbo Herreds Tingbog, 1692:

Christen Sørensen paa hans hosbund Høyædle og Welb: Hr Oberste Johan Ranzous vegne møtte for Retten som beviiste ved kaldsmænd Morten Sørensen og Jens Nielsen af Børup det de ved Eed med opragte fingre effter Loven afhiemlede till i dag med schrifftl: kaldseddell af 2 Aug: at have stefnet saaledis, saa som fornemmis at en Qvindis Person Nafnlig Maren Jensdaater har af min Gunstig Herris Høyædle og Welb: Hr Obriste Johan Ranzous hans gods till Bramming Gaard for nogen tiid siden neml: den neste Søndag for St: Hans dag sidst afvigte schall være fremkommen paa Allveyen imellem Stoustrup og Fridericia og paa samme steder af Erich Pedersen i bem: Stoustrup og Friderich Køller bleven med umanerlig Staushug overfalden og voldel: ind udj fornefnte Erich Pedersens huus indførte hvor hun da samme tiid ater schall have faaet af Erich Pedersen og hans hustrue mange slag og ilde medhandlet og der nest hendis klæed hende af nogle Ryttere effter Erich Pedersens forslag schall være bleven forrøvet, der nest hun i største elendighed af Erich Pedersen schall være bort iaget, saa hun strax der effter eller i samme færd schall være bleven Død, saa Jeg underschrefne paa Welbr: min Welb:Herres vegne slig uloul: gierning iche upaatalt kand lade hen staa, mens for aarsages her med till sagens widere oplysning ved nerværende tvende Personer at lade indcitere eder samplig Stoustrup beboere med Børn og tieniste tiuvende, sampt Kongsted og Erresøe beboere at møde paa Brusch, Holmands og Ellboe Herrets ting i dag 14 dage eders sandhed udj forschr: sag eedelig effter Loven at aflegge og forklare og till spørsmaal der om at svare, for alt sligt at paahøre om I noget der imod kand have at svare, warsell givis eder Friderich Køllers, Peder Eschelsen og Niels Jensen Rytter af Edle og Mandhafte Hr Rit: Peter Steensens Compagnie. Item og varsell givis eder forn Erich Pedersen udj Stoustrup som denne sag med eders uloul: gierning haver forvoldet tillige med eders hustrue og daater at møde paa forn ting i dag 14 dage sampt 3 og 4 uger [papir defekt] byrd og beschylding at paahøre, sampt till spørsmaal at svare og for dom till bestemte tiid effter Loven at lide. Datum Bramming d: 2 Aug: 1692. Hvor effter Christen Sørensen begærede de indciterede vinder till forhør, blef saa Eed først oplæst for indciterede personer, hvor da først for Retten fremkom Niels Christensens hustrue i Kongsted Nafnl: Kirsten Povelsdaater*) som wandt at Olle Simonsens daater i Stoustrup ved Nafn Johanne Ollufsdaater, hafver sagt till hende at det Qvindfolch som blef Røvet i Erich Pedersens huus i Stoustrup laae død i Handerup Skov, og hafde Olle Simonsens daater sagt at Michell Paags kone i Stoustrup hafde sagt dette till hende. I lige maader vandt Kirsten Povelsdaater, at bem Qvindfolch Maren Jensdaater hafde ligget i deris huus natten før hun kom till Erich Pedersens i Stoustrup, og hafde iche handlet sig usømmel: eller uschichel: hos dennem, og vidste iche videre om denne sag der paa hun bad sig Gud till hielp. Her effter for Retten fremkom Birgite Tyggesdaater af Kongsted som vandt at Olle Simonsens daater i Stoustrup Johanne Ollufsdaater haver sagt till hende det for ommelte Qvindfolch Maren Jensdaater laae død i Handerup Skov og Erich Pedersens Rytter Søren Qvist berettede Johanne Ollufsdaater hafde sagt det till hende, og veed intet videre her om at vinde, der paa hun bad sig Gud till hielp ! Endnu for Retten fremkom Maren Nielsdaater af Kongsted som vandt, at hun spurte om hun iche hafde fornammen hvor det sandseløse Qvindfolch war af bleven der løb omkring, hvor paa Olle Simonsens daater Johanne Ollufsdaater hafde svaret de siger hun ligger nu død i Handerup Skov, og veed intet videre der paa hun bad sig Gud till hielp. Her effter for Retten fremkom Peder Jeßen i Kongsted som vandt at hand vidste aldeelis intet her om at sige uden at hand haver hørt folch sige der af mens er for hans egen person aldeelis intet der om beviist, der paa hand bad sig Gud till hielp. Peder Jensen i Kongsted, Lave Hansen ibid: Peder Nielsen ibid: Hans Pedersen ibid: Jens Hansen ibid: Laurids Nielsen ibid: Christen Christensen ibid: aflagde deris Eed at de alldeelis intet om bemelte Qvindfolch er vidende, hvor paa de samptlig bade sig Gud till hielp. Her effter for Retten fremkom Niels [papir defekt] i Kongsted, som vandt at Peder Nielsen [papir defekt] sagt till hannem at Erich Pedersen i Stoustrup hafde taget dette Qvindfolch paa Veyen till Fridericia og dreven hende for ved sig tilbage igen till Stoustrup lige som et nød med en staue i haanden, og beretede Peder Nielsen at Olle Simonsen i Stoustrup hafde sagt dette till hannem, og haver hand hørt folch sige bem Qvindfolch /: som hafde ligget i hans huus en Nat :/ schulle ligge død i Handerup Skov,widere er hand iche bevist der paa hand bad sig Gud till Hielp. Her nest for Retten fremkom Michell Paag i Stoustrup som wandt at hand saa bem Qvindfolch Maren Jensdaater uden for hans Gaard sidde hos de tvende Ryttere som sidder i Arrest, Nafnl: Friderich Køllers, Peder Eschelsen og Niels Jensen, da hørte hand hun begærede af Rytterne de ville give hende nogen af hendis klæder igien som hende var fratagen, der paa de svarede hende intet, mens sad og narredes med hende, og tog bem Qvindfolch en seddell ud af hendis Barm som hun beretede var hendis schriffte seddell som Rytterne tog og saa paa og saa Michell Pags kone den mens hun kunde intet læse det hvor for hun flyde hende det tilbage igien, og Rytterne sagde det var skarn, og var bem Qvindfolch i tvende gl: schiørter og 1 gl: Rød trøye, og en hue af sort Catton paa hoedet, det eene schiørt var blot og det underste rødt, og veed intet videre her om uden hand haver hørt folch sige hun laae død i Skoven, der paa hand bad sig Gud till hielp. Endnu for Retten fremkom Michell Paags hustrue Anna Andersdaater, som vedstod hendis mands vinde og veed intet videre uden hun af andre folch haver hørt det sige bem Qvindfolch schulle lige død i Handerup Skov, og kunde vell wære mueligt Søren Qvist hafde ogsaa sagt det till hende, siden den tiid haver hun iche fornommen bem Qvindfolch, eller i det øfrige negtede Anna Andersdaater iche at have sagt det till Johanne Ollufsdaater, at forbem Qvindfolch laae død i Handerup Skov, der paa hun bad sig Gud till hielp. Her effter for Retten fremkom Sidsell Pedersdaater tienende hos Michell Paag, som vandt at den dag som klæderne var tagen fra bemelte Qvindfolch, kom Sidsell Pedersdaater gaaendis fra Fridericia og fant dette Qvindfolch sidde ved Stach Agers bech, da bad det berøvede Qvindfolch hende hun ville bede for hende hos Rytterne at hun faa hendis klæder, mens hun bad intet for hende effter som de begge gich i Marchen, om anden dagen igien saae hun dette Qvindfolch løb og jagede frem og tillbage ad veyen med nogle faar, og løb og sprang effter dennem, der Sidsell Pedersdaater kom till bem Qvindfolch ved Stach Agers bech var hun i et blot underschiørt og et rødt schiørt over, en rød trøye paa, en cattons hue med flos om paa hovedet, og et klæde bunden om hendis mund, Eller haver hun hørt folch sige der laae et Qvindfolch død i Lysdall i Handerup Skov, der paa hun bad sig Gud till hielp. Endnu fremkom Niels Knudsen i Stoustrup som vandt at hand var kommen i Erich Pedersens Gaard i Stoustrup, da stod dette Qvindfolch ude veed Erichs brønd, da sagde Erich till hende skam faae du for harme du har giort mig og gaf Erich hende et slag paa hendis rumpe, og sagde Erich till hende at hun tog hans daaters skoe, og bad Erich saa at hun schulle gaa ind i stuen, og saa hand iche Erich gaf hende flere hug. Om anden dags morgen der Niels Knudsen og hans karll kiørte i Skoven, siuntes de hun kom gaaendis paa landeveyen uden for byen ved Stoustrup og gich wester paa, og hafde et rødt schiørt og en rød trøye paa, og haver vell hørt af folch sige bem Qvindfolch schulle lige død i Handerup Skov, mens veed intet videre der om, der paa hand bad sig Gud till hielp. Endnu fremkom Niels Knudsens karll Karsten Christensen som vandt at have seet det samme som hans hosbund om vundet haver der paa hand bad sig Gud till hielp. Endnu for Retten fremkom Peder Pedersen som tiener Kirsten Synderbyes, som vandt at bem Qvindfolch hafde været hos hans Madmoder om morgenen effter at klæderne var hende fratagen og bad hun ville lade hendis mand gaa over till Rytterne og bede hun motte faae hendis klæder igien, hvor paa hun svarede hun kom hverchen till den eene eller den anden, der paa hand bad sig Gud till hielp. Endnu fremkom Kirsten Synderbyes som vandt at et Qvindfolch om morgenen kloch 4 var kommen till hende [papir defekt] ville lade hendis mand bede Rytterne hun [papir defekt] hendis klæder igien de hafde taget fra hende, hvor paa hun svarede hendis mand var saa langt borte at hun i dag iche kunde komme hannem i tale ellers beretede bem Qvindfolch at hun var kommen i ulyche og vanheld for et par schoe hun hafde tagen oppe i byen, bemelte Qvindfolch hafde et blot schiørt under og et røt schiørt over, en rød trøye paa, der paa gich bem Qvindfolch ud af hendis gaard vester paa, videre er hende iche bevist, der paa hun bad sig Gud till hielp. Noch fremkom Anna Jensdaater tienende hos Niels Knudsen i Stoustrup som vandt at hun kom ind i Erich Pedersens gaard, da kom dette Qvindfolch ind i Erich Pedersens gard, saa tog Erich Pedersen en liden kæp og gaf hende to slag bag paa hendis rume, og sagde gaae ind og setter schoene som i tog dem, saa gich hun ind i stuen med Schoene i haanden, der hun ind kom gaf Erich Pedersens kone hende et slag paa hendis ryg med hendis haand, ellers haver hun vell hørt folch sige bem Qvindfolch schulle lige død i Skoven medens veed intet videre der af. Endnu for Retten fremkom Karen Pedersdaater ibid: som vandt at hun hafde seet dette Qvindfolch till Erich Pedersens at sidde og græde, saa og at hun hfde seet hende schæls Rytterne uden for Michell Paags gaard, da bad bem Qvindfolch Rytterne hun mote faa hendis forklæde igien da hafde Erich Pedersens kone været hos Rytterne og givet dem last for samme forklæde og og begæret af dem at de ville holde hendis klæder tilstede saa lenge till hun schaffede beviis at det var iche hende som hafde alle vegne bestaalen folch, naar hun schaffede den beviis kunde hun faa hendis klæder igien, og sagde bemelte Qvindfolch till Rytterne at hun hafde været saaledis paa Syvende Aar der Ryteren tog og leverede hende hendis schriffteseddell igien, og veed intet videre uden at hun haver hørt folch sige dette Qvindfolch schulle ligge død i Skoven, der paa hun bad sig Gud till hielp. Endnu for Retten fremkom Kirsten Pedersdaater i Stoustrup som vandt, at hun saa Erich Pedersen og Friderich Køller Rytter kom med dette Qvindfolch, og gich op ad Erichs gaard, siden imod afften saae hun hende sidde ved Stach Aagger bech i Røde klæder, om [papir defekt] der effter kom bemelte Qvindfolch ind till hende og sagde hun var saa hungerig, saa gaf hun hende et støche brød og beretede hun hafde ligget paa Agerne ved en Busch om natten, mens saa hverchen hun var blaa eller blodig eller klagede sig, der med gich hun bort, hvor paa hun bad sig Gud till hielp. Her effter for Retten fremkom samptlig Erresøe Bymænd som vandt at de om dette Qvindfolch aldeelis intet er beviist i nogen maader der paa de samptlig bade sig Gud till hielp. Christen Sørensen till spurte Erich Pedersen og hans hustrue for Retten om de ville være gestendig hvis de paa Kolding Huus d: 26 Julij nest afvigte i Amptmand Schvartis og Huusfogeden Johan Lemeyrs overværelse haver bekiendt og udsagt anl: dette Qvindfolch, hvor paa de svarede Ja og fra gich intet der af, hvor effter Christen Sørensen paa Oberste Ranzous vegne begærede tingsvinde, og sagen optagen till i dag 3 uger, sted og sagen optagen i 3 uger.
*) Niels Christensen var født i Piedsted og halvbroder til Niels Christensen Surkier der.