Dine Nielsens Slægt

Fra http://www.370.dk :

Lassen, Visti (Født. 1575, Død. 1651)
Note: Ejer af Bindesbøl og Rabæk i Aadum Sogn og var fra 1631
tillige Herredsfoged i Nørre Horne Herred.
Der er adskillige Ting, der tyder paa, at Visti Lassen ikke
alene har været en dygtig Herredsfoged, men ogsaa en Mand,
der forstod at faa noget ud af sin Jord. Skønt Bindesbølle
med sine 10 Tdr. Hartkorn var en stor Gaard, havde han dog
ikke nok i den, og af en Skrivelse fra Cancelliet af 8.
April 1632 fremgaar det, at han har faaet kongelig
Konfirmation paa en Del Jord, som Lensmanden paa Lundenæs
Slot havde overladt ham i Fæste, nemlig: "Et øde Bosted i
Graahede Mark, som aarligt skylder Kronen 1 Ørte Rug, 1 Mk.
5 Sk. og 1 Alb., endvidere Fjerdeparten af en øde Gaards
Eje, kaldet Mosegaard Husted, et Bosted kaldet Fadersbøl og
et Bosted kaldet Vedhus, et øde Boelseje i Odderup, nogen
Stubeng paa Tarm Kjær, en Eng kaldet Hjortholm liggende paa
Tarmholm, to smaa Enge ved Graahede Bæk, som aarlig skylder
« Ørte Rug og 6 Mk. Smør efter Varbo Maal og Vægt."
omkring 1636 købte Visti Lassen endvidere Gaarden Rabæk i
Aadum Sogn.
At Visti Lassen Tid efter anden er blevet en meget
velhavende Mand ses bl.a. af, at hans Enke Aaret efter hans
Død, 1652, som den næststørste Skatteyder i Lundenæs skal
svare Skat af 600 Rdlr.
Under Svenskekrigen gik det imidlertid tilbage med
Herredsfogedens Familie, og efter Krigens Afslutning var
Enkens økonomiske Kaar saa elendige, at hun ikke kunde svare
de Skatter, Krigen havde ført med sig. 1679 var hendes Kaar
blevet saa elendige, at 24 af Sognets bedste Mænd afgav en
Erklæring paa, at hendes Tilstand var saa ringe, at hun
umuligt kune svare nogen Skat det Aar. Denne Erklæring har
følgende Ordlyd: "Vi foroskrefne 24 Mænd, alle her udi Oddum
Sogn, kendes og hermed vitterliggøre, at eftersom den
fattige, gamle bedagede Dannekone, Karen Sal. Visti Lassens
af Bindesbøl, er vores Sandfærdigheds Kundskab begærendes,
anlangendes hendes Armod, ringe Vilkaar og Tilstand, da er
det os samtlige bevidst, at hun for det første er en gammel
udlevet Kvinde, ungefær fiersindsyve Aar gammel, og haver
stor Mangel paa hendes Hørelse og opholder sig hos hendes
Søn, Tomas Vestesen udi Bindesbøl, som er en fattig Mand af
Midell, som alle enhver noksom er bevidst, dog saalænge han
haver noget, nyder hun hendes Underholdning, saa læne det
kan være, hvis ellers hendes Middel og Formue, hun tilforn
haver haft, og derfor udi kongelige naadigste Krigsstyr er
vordenansat, er hende udi forleden Krigstider den største
Del frakommen og ellers til os og andre, hvis skyldige haver
været, saa den fattige gamle Kone, ganske intet i ringeste
Maader haver til bedste, og ikke er god for at udrede hendes
Anpart udi den naadigste paabuden Krigsstyr, som alle og
enhver udi vores Egn, der hende kiender, nok som bevidst
desværre for hende, nu udi hendes Alderdom og Svaghed, dette
saaledes udi al Sandhed med den fattige hjælpeløse Enke at
være beskaffent, og ville ydmygeligen formodes, at denne
voris Sandheds Kundskab udi bedste Mening maatte optages, at
voris gunstige Hr. Amtsskriver sligt denne fattige,
hjælpeløse Enkes store Nød og Armod ville confederere, og
hende til det bedste befordrer, at hun for samme kongelige
naadigste Krigsstyr maatte vorde forskaanet, slige
Barmhjertighedsgerninger den naadige Gud rigeligen ville
belønne. Vi samtlige forbliver Hr. Amtsskrivers skyldigste
Tienere, skrevet ved Oddum Kirke, Søndagen den tredie August
Anno 1679."
Stilling: Gaardejer; Herredsfoged
Død: 1651

Visti Lassen var ejer af Bindesbøl og Rabæk i Aadum sogn, og fra 1631 var han tillige herredsfoged i Nørre Horne Herred.
Der er adskillige ting der tyder på, at Visti Lassen ikke alene var en dygtig herredsfoged, men også en mand, der forstod at få noget ud af sin jord. Skønt Bindesbøl med sine 10 tdr. hartkorn var en stor gård, havde han dog ikke nok i den; af en skrivelse fra Cancelliet af 8. april 1632 fremgår det, at han fik kongelig konfirmation på en del jord, som lensmanden på Lundenæs slot havde overladt ham i fæste, nemlig "et øde bosted i Graahede Mark, som aarligt skyldte Kronen 1 ørte Rug, 1 Mk. 5 Sk., endvidere Fjerdeparten af en øde Gaards Eje, kaldet Mosegaard Husted, et Bosted kaldet Fadersbøl og et Bosted kaldet Vedhus, et øde Boelseje i Odderup, nogen Stubeng paa Tarm Kær, en Eng kaldet Hjortholm og 2 smaa Enge ved Graahede Bæk, som aarligt skyldte en halv Ørte Rug og 6. Mk. Smør efter Varbo Maal og Vægt".
Omkring 1636 købte Visti Lassen endvidere gården Rabæk i Aadum sogn.
At Visti Lassen tid efter naden blev en velhavende mand, ses bl. a. af, at hans enke året efter hans død som den næststørste skatteyder i Lundenæs skulde svare skat af 600 Rdlr.
Under svenskekrigen gik det imidlertid tilbage med herredsfogedens famile, og efter krigens afslutning var enkens økonomiske kår så elendige, at hun ikke kunne svare de skatter, krigen havde ført med sig. I 1679 var hendes kår blevet så dårlige, at 24 af sognest bedste mænd afgav en erklæring om, at hendes tilstand var så ringe, at hun umuligt kunde svare skat det år. Denne erklæring har følgende ordlyd:
" Vi førskrevne 24 Mænd, alle her udi Oddum Sogn, kendes og hermed vitterliggøre, at eftersom den fattige, gamle bedagede Dannekone Karen sal. Visti Lassen af Bindesbøl, er vores Sandfærdigheds Kundskab begærendes, anlangendes hendes Armod, ringe Vilkaar og Tilstand, da er det os samtlige bevist, at hun for det første er en gammel udlevet Kvinde, ungefær fiersindstyve Aar gammel og haver stor Mangel paa hendes Hørelse og opholder sig hos hendes Søn, Tomas Vestesen, udi Bindesbøl som er en fattig Mand af Middel og Formue, hun tilforn haver haft, og derfor udi kongelige naadigste Krigsstyr er vorden ansat, er hende udi forleden Krigstider den største del frakommen og ellers til os og andre, hvis skyldige haver været, saa den fattige, gamle Kone, ganske intet i ringeste Maader haver til bedste, og er ikke god for at udrede hendes Anpart udi den naadigste paabuden Krigsstyr, som alle og enhver udi vores Egn, der hende kiender, nok som bevist desværre for hende, nu udi hendes Alderdom og Svaghed, dette saaledes udial Sandhed med en fattige hjælpeløse Enke at være beskaffent, og ville ydmygeligen formodes, at denne voris Sandheds Kundskab udi bedste Mening maatte optages, at voris gunstige Hr. Amtsskriver sligt denne fattige, hjælpeløse Enkes store Nød og Armod ville confedere, og hende til det bedste befordrer, at hun for samme kongelige naadigste Krigsstyr maatte vorde forskaanet, slige Barmhjrtighedsgerninger den naadige Gud rigeligen ville belønne.
Vi samtlige forbliver Hr. Amtsskrivers skyldigste Tiennere, skrevet ved Oddum Kirke, Søndagen den tredie August Anno 1679