Dine Nielsens Slægt

Tidligere gift d. 2. juni 1712 i Øse med Michel Jørgensen (ejer af Mølbygaard i Skovlund, Ansager Sogn); født ca. 1666 i Hallum.

Fra Kirkebogen i Øse:

1712 torsdagen den 2 juni blev Michel Jørgensen på Mølby og min datter Karen Poulsdatter copulerede.

Præsten for Grindsted of Hejnsvig sogn indberettede i 1766 bl.a. følgende omkring Grindsted sogn og herregården Urupgaard som ligeledes forklarer hvordan gården kom i Thomas Hansens besiddelse (Kilde: http://www.lokalhistoriebillund.dk/egnen/Indberetning%20om%20Grindsted%20og%20Hejnsvig%201766.pdf )

Grinsted sogn:

a. Præstegaardens Hartkorn er 6 Tdr. 6 Skp. 3 Fjk. 1 Alb. Aalegaard 1 Skp. Dends fata er andtegnet ved Hl. Michel Ibsen.

b. Sognets contribuerende hartkorn, hvorunder Urupgaards hartkorn er incorporeret, som siden for sig ved gaarden skal blive specialiter anført, er 145 Tdr. 6 Skp. 3 Fjk. 3/10 Alb. Mølleskyld
udi Eeg er 2 Tdr. 1 Skp.

c. De byer og stæders naune, som ligger i Grinsted sogn, hvorigiennem gaar en aae fra øster til vester, samme aae gaar igiennem en deel af Aandzager nordre sogn, igiennem Hodde sogn, Tostrup sogn og løber ud under Warde synder broe. Denne Aae deeler Sognet paa dend Nordere og Syndere siden /: Paa dend Syndere side af aaen fra Østen at begynde, ligger
Utoftgaard, et boel Plauborg, en bye Synderbye, en gaard Horsbøll, en bye Morsbøll :/ Paa den nordere side af aaen fra øster et lidet sted Trasborg kaldet, som er Hinnum byes marckhuus. En bye Hinnum, en bye Dall, en bye Grinsted, en gaard Moivig, en bye Loft, en bye Jerrich, en bye
Eeg, hvorudi er dend vandmølle der skatter af de 2 Tdr. 1 Skp. Mølleskyld. Norden for disse opregnede steder, norden aaen, ligger en bye Nollund og Nollund Closter, nogle boels steder
Dyvelsrecke kaldet, vesten for Dyvelsrecke ligger en bye Nørre Urup, sønden til Nørre Urup, som adskilles ved en liden beck og broe, ligger Urupgaard, med vand og moser saa omgiven, at
der er giort en demning ind til dend paa et par 200 skridt, som man skal kiøre paa ind til dend.
Synden for Urupgaard ligger 4re boelssteder, Kiærboel, Lomborre, Wad og Kragemose. Byernes og stedernes naunes oprindelse vides icke.

d. Hospitaler og fattiges huuse ere her ingen af i Grinsted sogn.

e. Sognets fattige ved tall, at skrive, er uvis, thi lige som de trænger, her trang og ere gamle, bliver de aarlig tillagt almisse og en, som kand være syg og fattig, kand over 3 aar gaae ud
igien af Cassen, naar den eller hand kommer sig. Og fader og moderløse børn som bliver opfødte af sognets Casse, gaar ud igien naar de kand tiene deres føde og klæde.

f. Herregaarden Urupgaard skatter af 8 Tdr. 5 Skp., blev i fiende tiid rent afbrent, er nu ucomplet og her icke en tønde byndergods.

g. De adelige familier, som ieg har kundet opdage, der her eyet denne gaard, er først frue Karen Gyldenstierne, hvem hendes herre har været, vides icke, men denne frue hafde en søn Bendix
Norrenbye.

h. Bendix Norrenbye fick gaarden efter sin moder og tog en frue Anna Lange, disse eyede dend tiid Urupgaard complet, Dunslundgaard i Waarbasse sogn complet, Nørholm og Lunderup ved Warde. Denne herremand hafde 3 børn, 2de sønner Peder Norrenbye og Christian Norrenbye, 1 datter Dorthea Norrenbye.

i. Der forefaldt en sag med en herremand Galth ved naun, som blev beskylt at han have aflivet sin frue. Der gick 12 andre herremænd i caution for denne Galth, men sagen ved herredage blev tabt for Galth og de andre 12 herremænd maatte rømme riget, siden de icke kunde betale en for alle og alle for en dend summa de blev dømbte til. Bendix Norrenbye var rømt med de andre, men hand fick forlov at komme ind igien og skulde
give en suar summa penge. Hand solte dertil Nørholm og en deel af Urupgaards og Donslundgaards bøndergods, som blev lagt til Viborg Hospitall, hvorfra de siden i min tiid er solt, men Bendix Norrenbye hafde dog reserveret Urupgaards eyere reloutions rettighed til alt godset i fald de vilde have løst det, men Mons. Jens Pedersen, hvorom siden skal skrives kunde icke løse det, for den høye summa det var udlagt for. Ved denne maade er disse gaarde først bleven incomplette.

k. Peder Norrenbye efter faderens død, fick Dunslundgaard og boede der.

l. Christian Norrenbye fick Lunderup og boede der.

m. Dorthea Norrenbye fick Urupgaard og fick en herre ved naun Enevold Munch og avlede en søn Peder Munch sammen.

n. Ennevold Munch døde og fruen tog en anden Adelsmand naunl. Christian Krabe, de aulede ingen børn sammen, men sønnen Peder Munch tog stiffaderens søster Birgitte Sophie Krabe til Egte, og blev saaledes sluttet contract imellem stiffaderen Christian Krabe og Peder Munch, at Krabe skulde beholde og sidde ved Urupgaard og det derunder liggende jordegods, saalænge Christian Krabe levede, men efter hands død, skulde det alt tilhøre stifsønnen Peder Munch og hands arvinger.

o. Peder Munch og frue boede paa Moivig i Grinsted sogn og aulede 2de sønner, Ennevold og Iver Munch, disse begge, som unge herrer, bleve holdte til krigen og døde begge i dend krig
salig og Høyloulig Kong Frederich dend Fierde hafde i Holstein. En datter hafde endnu Peder Munch og Birgitte Sophie Krabe, som var hiemme ved dem og hedder Birgitte Sophie Munch.
Peder Munch døde paa Moivig og endnu sad Christian Krabe paa Urupgaard.

p. Sl. Peder Munchs enkefrue paa Moivig sad der med dette barn, som voxte til hver dag. Der kom en skickelig ung karl, som hafde været hos en Landtzraad i Holstein, der døde i krigen og forærede denne sin lifkarl adskillige gode ting, hand friede sl. Hl. Peder Munckis datter Birgitte Sophie Munck og fick hende, boede nogen tiid med hende paa Moivig og hafde sl. Peder Munckis enckefrue ved sig. Imidlertiid blev Christian Krabe paa Urup meget gl., at hand snart gick i barndom, hvorover hand, efter giorde contract, overlod gaarden til Mons. Laus Andersen Møller, som hafde Birgitte Sophie Munch, som var arving.

q. Christian Krabe flyttede ud med ald sine midler til Warde, hvor hand døde et par aars tiid derefter.

r. Mons. Laus Andersen Møller, som nu boede paa Urupgaard aulede med Birgitte Sophie Munch en søn Peder Munch, og en datter Karen Sophie. Sønnen Peder Munch, af et lidet huus
til faarn, som skulde mannes og tildeckes med søjer og det unge barn var inde i huuset, faderen Mons. Møller og 2de andre stod paa huuset at ligge manning derpaa, men overdeelen faldt ned
i huuset, blev qvalt i sit 12te aar, og omenskiønt de skyndte sig at rydde tilside og bryde ind til barnet, var hand død og blev død da de fandt ham.

s. Dette dødsfald tog faderen saa ner, at hand efter en kort tiid døde.

t. Encken Mad. Møller sad tilbage med datteren Karen Sophie der voxte til og blev stor blev befriet af en Ridefoged paa Nørholm Mons. Jens Pedersen, disse Egtefolck levede en kort tid sammen, dog aulede de 2de sønner og 2de døttre sammen i deres ægteskab, en søn, Peder Munch og en datter Birgitte Sophie døde for forældrene, men den anden søn Lorentz Peter og
1 datter Anna levede. Derefter døde moderen Karen Sophie, men faderen levede et aars tiid efter sin hustrus død, saa døde hand tillige.

u. Her var nu 2de umyndige børn og en gammel kone, som var mormoder til disse børn, og en stor gield hæftede paa sterfboen, som skulde betales, saa de sig nødtvungne til at sælge Urupgaard, som paa offentlig auction blev solt til en mand Thomas Hansen af Mølbye udi Aandzager sogn, som bor der endnu paa sin aftægt.

v. Bøndergodset og Møllen i Eeg blev conserveret til disse myndige børn og deres oldemoders ophold, som bygede sig et huus paa Moivig for at være ner ved Kircken. Sønnen Lorentz
Petter døde 2 aar efter faderen, saa oldemoderen og datterdatteren lever sammen i dette huus.

x. Dend antiqvitet, som af alle Grinsted sogne mænd ynsker hjertelig aldrig at have været til, er, at i hvor viit og bredt Grinsted sogn er, saa findes der icke Leer eller kleg, ey heller store eller
smaae kampesteene nogen steder over heele sognet, icke heller teckelyng, som Grinsted beboere skal hente til deres huuses og gaardes fornødenhed i Heinsvig 1 miil borte, i Aandzager sogn 7 fierding veyes, i Omme sogn 1½ Miil, i Hoven sogn for Grinsted beboere 2 miil, saa at denne trang forvolder stor disputte paa fremmede stæder, og mange penges udgift.

y. Itzige præste, med Kongl. tilladelse, har ladet slaae en broe over Grinsted aae, og hands Majestæt, salig og Høylovlig ihuekommelse Kong Frederick dend Femte, lod self sette broe
taxten at vedligeholde broen med, at alle de reisende, som bruger broen skal betale følgende: af en Charet 4 skl., af en Cahise 4 skl., af en beslaget vogn 3 skl., af en træe vogn 2 skl., af en hest en skilling og af en stud en skl., af et svin ½ skl., men de paa syndere siide af aaen i Grinsted sogn har frie overfart til Kircken og andre deres ærinde. Desligeste Heinsvig sogn og
Donslundgaard i Vaarbasse sogn. Men for denne frihed skal ovenstaaende bønder holde demningen aarlig vedlige og hente fiel, pell og andre fornødne ting til broens reparation, thi der
er et sterkt løbende vand, som ved hastig paakommende tordenskyl eller anden vedvarende regn, kand giøre demningen stor skade, i hvor høyt dend er opdemmet og kand bortskylle
grunden, som er løbesand, i aaen, at der kand blive en 7 til 8 alen vand og dyb udi aaen. Desuden er det gl. kiørested saa fult af springkilder og veldekilder, at mine heste, da jeg skulde
kiøre over, mange gange sank ned over ryggen. Disse 2de sidste poster beregnede mig til, saavel som rejsendes nød og fare, som omkringliggende naaboer i Synderbye og Grinsted mange tider maatte om natten komme til hielp, at slaae denne broe med stor bekostning.

z. Der er derfor ved broen satt et huus, hvori de folck skal om nattetider, saavelsom om dagen, oplucke for de reisende, imodtage broepenge og weyviise dem.

æ. Der ligger en stor høy imellem Grinsted og Dall til nør for begge byer, som kaldes Adelhøy, har naun af en aldfar veye, som gaar der tet forbie fra Ringkjøbing og vesterkanten, til Colding,
Weile og Fyen.

ø. Grinsted sogns eneste og beste sæd er Ruug, som saaes i dend sandede jord. Byg saaes lidet af. Dend meeste vaar sæd er boghved, eller Byg og Boghved blændt sammen, det saaes mest af.

Haure saaes icke og groer her icke, jeg har forsøgt det at saae Aure i giødet land og efter første kiær ruug, men har intet faaet, saa mange gange jeg har prøvet det, thi jorden er for skarp og
tør og dend røde all er ald for ner.

A. Her selges icke meget korn, thi beboerne, som har smaae steder, har det nødigt til sig self og børn, desuden skal heste og creaturer have skaftruug indtil Juul er ende, ellers creperer det om
foraaret.

B. Fiskerie er der meget lidt af i aaen, der falder nogle Skaller, Geeder og en fisk kaldes Stalling. Aal fanges nogle af i efterhøsten i Aalegaardene, men icke mere end eyerne self bruger. Undertiiden imellem Mortensdag og Juul falder der nogle Ørter i Aaen, som de ved blues skal slaae med lyster aften eller morgen for dag.