Anders Sørensen Klyne, 1552–1598?> (45 år)
- Navn
- Anders /Sørensen Klyne/
- Fornavne
- Anders
- Efternavn
- Sørensen Klyne
Født
|
|
---|---|
Søsters ægteskab
|
|
Søsters fødsel
|
|
Søsters ægteskab
|
|
Mors død
|
|
Fars død
|
|
Datters fødsel
|
|
Død
|
Årsag for dødsfald: Stukket ned af herredsfogeden i Ribe! |
far | |
---|---|
mor | |
Ægteskab | Ægteskab — — |
lillesøster | |
|
1552–1598
Født: 16. november 1552
43
33
— Ribe Død: omkring 1598 — Ribe |
|
ham selv |
1552–1598
Født: 16. november 1552
43
33
— Ribe Død: omkring 1598 — Ribe |
---|---|
samlever |
1552–1634
Født: 24. november 1552
35
27
— Ribe Død: 17. oktober 1634 — Ribe |
datter |
1585–1659
Født: 7. december 1585
33
33
— Ribe Død: 1659 — Ribe |
Note
|
Fra: http://www.gjessen.co.uk/families/database/2010Junehjemmesiden/noter/ni43983.htm I "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1. Rk., 1. Bind", findes en længere og særdeles interessant artikel af J. Kinch om Anders Sørensen Klyne og hans slægt, i hvilken der bl.a. fortælles følgende: Her kom en Mand fra Landet, som vilde kjøbe nogle Sild af ham; men de kunne hverken blive enige om Prisen eller om dens Værdi, hvortil Anders Sørensen skulde tage en "gammel Daler", idet Bonden vilde have, at han skulde give Mere for den, end den efter kongelig Forordning skulde gjælde. I samme Foraar begyndte vor unge Ægtemand og Borger at leje af Byens Jorder, og samme Dag, som Forhøret blev optaget i den ovennævnte Sag, fik han Skjøde på en Kaalgaard med Bygning (Lysthus) paa St. Hans Holm, det vil sige, den Ø, som dannedes af Byens Grave (udenfor den nuværende Gravsgade) og Aaens 2 Hovedarme". I 1573 kom Anders under et drikkegilde til at såre den unge og ustyrlige Poul Hansen (søn af rådmand Hans Jensen) så slemt med en kniv, at han døde dagen efter. D. 17. januar 1580 fik Anders kongebrev på, at han måtte aftappe vin i Ribe By. Året efter at Anders havde fået kongebrev på vinhandelen, lod kongen holde retterting i byen, i hvilken anledning kansler Niels Kaas, marsk Niels Gyldenstjerne og 4 andre rigsråder var tilstede der. Anders var en mand med sine meningers mod, og i forbindelse med en strid mellem ham og borgmester Peder Mortensen Hegelund fremstod han d. 16. februar 1582 åbenlyst på tinget, hvor han bl.a.a udtalte, at han i hvert fald ikke havde været med til at vælge Peder Mortensen Hegelund til borgmester. I 1588 blev han i øvrigt selv valgt til rådmand, og året efter opstod der en hæftig strid mellem ham og adelsmanden Mourids Podebusk. Sidstnævnte beskyldte nemlig Anders for at have fremlagt nogle falske papirer under en proces i Holland, og han forbød nu borgmester og råd at give Anders Sørensen Klyne sæde hos sig. Men Anders var jo ikke tabt bag en vogn, og han sendte straks sin dygtige hustru, Kirstine Lauridsdatter, til København, hvor det lykkedes hende at få udstedt 2 kongebreve, dateret d. 7. december 1588. D. 28. august 1593 aflagde kong Christian d. 4., besøg i Ribe, hvor byens borgere modtog ham i deres rustninger under Anders Sørensen Klynes befaling. To dage senere forlod kongen byen og drog via Trojborg til Daler, hvor han skulle overnatte. Da lensmanden Albert Friis i 1595 for første gang fratrådte lenet, og Valdemar Parsberg afløste ham, holdt borgmester og råd et gilde for dem begge på byens regning. I juni 1595 foretog Valdemar Parsberg i øvrigt en udflugt til Sønder Ho på Fanø sammen med biskop Hegelund og Anders. Efterhånden blev Anders som før nævnt en meget formuende mand, og desuden en stor grundejer. I en gammel beretning siges det, at han lod opføre mange huse i Ribe efter den store ildebrand i 1580. Mere konkrete oplysninger om Anders' adresser findes i Ole Degn's doktorafhandling ”Rig og fattig i Ribe”, p. 188, bind 2: Billedet fra Nederdammen i Ribe forestiller ikke nr. 378. Så høje husnumre findes ikke længere. Den nordre side af Nederdammen, som den så ud i 2006. Anders Sørensen Klyne og hans børns liv og skæbne giver et næsten overtegnet billede på den voldsomhed og tilbøjelighed til blodsudgydelse som - i det mindste i visse kredse - herskede endnu i slutningen af det 16. og begyndelsen af det 17. århundrede. Anders, som vist i det hele taget ret temperamentsfuld herre, slog således en anden mand med et spyd i 1591. Men dette optrin fik vist ingen følger. D. 5. maj 1598, samme dag som Ribe Latinskole havde sin majfest, indtraf imidlertid en sørgelig begivenhed. Herredsfogeden Søren Bramming blev straks arresteret, men slap atter løs ved kaution. At drabet ikke var sket af våde ville han bevise derved, at Søren Bramming jo med forsæt havde trukket sit sværd og derfor burde gøres ansvarlig for den ulykke, som var sket. Søren Bramming fik dog en dygtig forsvarer i lensmanden Albert Friis, som fik sagen fremført i rådstueretten, som derefter dømte tovseden ugyldig. I februar året efter lykkedes det Anders' slægtninge at erhverve et kongeligt oprejsningsbrev, som tillod dem på ny at anlægge sagen, og de samme tovsmænd svor nu atter Søren Bramming for hans fred. Det er klart, at Anders Sørensens pludselige og meningsløse død har gjort et forfærdeligt indtryk på hans efterladte enke. v Den ældste søn Jens, var tidligt med i gadeoptøjer og deltog senere i flere blodige slagsmål. v Sønnen Søren deltog, så snart han blev voksen, i sin ældre brors vilde liv og var en lige så dårlig person som han. v Sønnen Hans fulgte i sine brødres fodspor, men døde allerede som 20-årig. v Datteren Karen var, som ovenfor anført, gift med Niels Hansen Søhane, hvis far blev såret af Karens bror Hans. D. 12 juni 1615 ramtes familien af endnu en stor sorg, da Karen og et par af børnene omkom på en sørejse mellem Sønderho og Ribe. v Datteren Lisbeth blev i 1604 gift med Jens Andersen Guldsmed der, som foran omtalt, i 1625 under en strid dræbte sin egen bror Hans. Følgende stammer fra: http://www.moerch-bjaerre.dk/Martha/per01687.htm#0 Ved Skatteligningerne før Jul 1577 og 1578 blev Anders Sørensen ansat at skatte efter 10 Mk., og da Skatten i det sidste Aar udredtes firdobbelt, skulde han altsaa betale 40 Mk. i Byskat. I 1580 fik han endvidere kongelig Tilladelse til at udtappe Vin i "Potte- og Kande-Vis", eftersom han havde "en stor Hob" Vin liggende, som han havde faaet i Betaling af nogle hollandske Købmænd. Den 8. November 1593 fik Tolderen i Ribe Kjeld Jørgensen et Kongebrev, hvori han fik Befaling til at betale Anders Sørensen Klyn den Tørfisk, som Kasper Markdanner havde bestilt hos ham til Hofholdningen paa Koldinghus. Heraf fremgaar det altsaa, at Anders Sørensen Klyne ogsaa levede af Fiskeri, og i Sommermaanederne opholdt han sig da ogsaa som Regel i Sønderho, hvor han ejede nogle Huse eller "Fiskeboder". "At Anders Sørensen endelig ogsaa har beskjæftiget sig med Skibsrederi, kan dels sluttes deraf, at hans Enke senere lod idetmindste 1 Skiv bygge, dels af en kongelig Tilladelse, som han fik under 30te Maj 1592, til at udføre noget Ege-Skibstømmer, som han paa 5te Aar havde samlet "med stor Bekostning" i den Hensigt at lade sig et Skib bygge i Ribe, hvilket Forsæt det dog ikke nu var hans Lejlighed at udføre. Da Egetømmer ikke maatte udføres af Landet, maatte han søge om og fik "for denne Gang" Tilladelsen dertil. For en meget betydelig Del satte Anders Sørensen sine penge i Huse og andre Ejendomme i Ribe. Det er tidligere omtalt, at han paa den østlige Side af det efter Faderen arvede Hus paa Nederdammens Nørreside 1585 kjøbte og derefter rimeligvis af Nyt opbyggede 2 Ejendomme, hvor han derpaa flyttede ind og boede til sin Død. "Ifølge den anselige Stilling, som Anders Sørensen indtog i Byen, var det rimeligt, at han efterhaanden blev valgt til dens Hædersposter. Først finder vi ham som Hospitalsforstander, det vil sige, som en af de 2 Borgere, som i Forening med Kapitlet havde Overbestyrelsen af Ribe Hospital. 1583 har han saaledes underskrevet en Kontrakt, som denne Bestyrelse sluttede med Hr. Hans Mikkelsen Kolding, der antoges som baade Præst og Husholder eller Spisemester i Hospitalet; Fra 1583 af finder jeg, at Anders Sørensen enkelte Gange hædres fremfor andre Borgere ved at nævnes som tilstedeværende foruden Borgmestrene og Raadmændene ved Indgaaelsen af et Forlig eller Afgivelsen af en Forpligtelse paa Raadhuset for Magistraten. Som ovenfor anført døde Anders af et sværdhug d. 4. maj 1598. Paa et Epitafium over Anders Sørensen Klyne og hans Hustru, som dog ikke længere eksisterer, fandtes følgende Hovedindskrift: |
---|---|
Note
|
Fra: http://www.gjessen.co.uk/families/database/2010Junehjemmesiden/noter/ni43983.htm I "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1. Rk., 1. Bind", findes en længere og særdeles interessant artikel af J. Kinch om Anders Sørensen Klyne og hans slægt, i hvilken der bl.a. fortælles følgende: Her kom en Mand fra Landet, som vilde kjøbe nogle Sild af ham; men de kunne hverken blive enige om Prisen eller om dens Værdi, hvortil Anders Sørensen skulde tage en "gammel Daler", idet Bonden vilde have, at han skulde give Mere for den, end den efter kongelig Forordning skulde gjælde. I samme Foraar begyndte vor unge Ægtemand og Borger at leje af Byens Jorder, og samme Dag, som Forhøret blev optaget i den ovennævnte Sag, fik han Skjøde på en Kaalgaard med Bygning (Lysthus) paa St. Hans Holm, det vil sige, den Ø, som dannedes af Byens Grave (udenfor den nuværende Gravsgade) og Aaens 2 Hovedarme". I 1573 kom Anders under et drikkegilde til at såre den unge og ustyrlige Poul Hansen (søn af rådmand Hans Jensen) så slemt med en kniv, at han døde dagen efter. D. 17. januar 1580 fik Anders kongebrev på, at han måtte aftappe vin i Ribe By. Året efter at Anders havde fået kongebrev på vinhandelen, lod kongen holde retterting i byen, i hvilken anledning kansler Niels Kaas, marsk Niels Gyldenstjerne og 4 andre rigsråder var tilstede der. Anders var en mand med sine meningers mod, og i forbindelse med en strid mellem ham og borgmester Peder Mortensen Hegelund fremstod han d. 16. februar 1582 åbenlyst på tinget, hvor han bl.a.a udtalte, at han i hvert fald ikke havde været med til at vælge Peder Mortensen Hegelund til borgmester. I 1588 blev han i øvrigt selv valgt til rådmand, og året efter opstod der en hæftig strid mellem ham og adelsmanden Mourids Podebusk. Sidstnævnte beskyldte nemlig Anders for at have fremlagt nogle falske papirer under en proces i Holland, og han forbød nu borgmester og råd at give Anders Sørensen Klyne sæde hos sig. Men Anders var jo ikke tabt bag en vogn, og han sendte straks sin dygtige hustru, Kirstine Lauridsdatter, til København, hvor det lykkedes hende at få udstedt 2 kongebreve, dateret d. 7. december 1588. D. 28. august 1593 aflagde kong Christian d. 4., besøg i Ribe, hvor byens borgere modtog ham i deres rustninger under Anders Sørensen Klynes befaling. To dage senere forlod kongen byen og drog via Trojborg til Daler, hvor han skulle overnatte. Da lensmanden Albert Friis i 1595 for første gang fratrådte lenet, og Valdemar Parsberg afløste ham, holdt borgmester og råd et gilde for dem begge på byens regning. I juni 1595 foretog Valdemar Parsberg i øvrigt en udflugt til Sønder Ho på Fanø sammen med biskop Hegelund og Anders. Efterhånden blev Anders som før nævnt en meget formuende mand, og desuden en stor grundejer. I en gammel beretning siges det, at han lod opføre mange huse i Ribe efter den store ildebrand i 1580. Mere konkrete oplysninger om Anders' adresser findes i Ole Degn's doktorafhandling ”Rig og fattig i Ribe”, p. 188, bind 2: Billedet fra Nederdammen i Ribe forestiller ikke nr. 378. Så høje husnumre findes ikke længere. Den nordre side af Nederdammen, som den så ud i 2006. Anders Sørensen Klyne og hans børns liv og skæbne giver et næsten overtegnet billede på den voldsomhed og tilbøjelighed til blodsudgydelse som - i det mindste i visse kredse - herskede endnu i slutningen af det 16. og begyndelsen af det 17. århundrede. Anders, som vist i det hele taget ret temperamentsfuld herre, slog således en anden mand med et spyd i 1591. Men dette optrin fik vist ingen følger. D. 5. maj 1598, samme dag som Ribe Latinskole havde sin majfest, indtraf imidlertid en sørgelig begivenhed. Herredsfogeden Søren Bramming blev straks arresteret, men slap atter løs ved kaution. At drabet ikke var sket af våde ville han bevise derved, at Søren Bramming jo med forsæt havde trukket sit sværd og derfor burde gøres ansvarlig for den ulykke, som var sket. Søren Bramming fik dog en dygtig forsvarer i lensmanden Albert Friis, som fik sagen fremført i rådstueretten, som derefter dømte tovseden ugyldig. I februar året efter lykkedes det Anders' slægtninge at erhverve et kongeligt oprejsningsbrev, som tillod dem på ny at anlægge sagen, og de samme tovsmænd svor nu atter Søren Bramming for hans fred. Det er klart, at Anders Sørensens pludselige og meningsløse død har gjort et forfærdeligt indtryk på hans efterladte enke. v Den ældste søn Jens, var tidligt med i gadeoptøjer og deltog senere i flere blodige slagsmål. v Sønnen Søren deltog, så snart han blev voksen, i sin ældre brors vilde liv og var en lige så dårlig person som han. v Sønnen Hans fulgte i sine brødres fodspor, men døde allerede som 20-årig. v Datteren Karen var, som ovenfor anført, gift med Niels Hansen Søhane, hvis far blev såret af Karens bror Hans. D. 12 juni 1615 ramtes familien af endnu en stor sorg, da Karen og et par af børnene omkom på en sørejse mellem Sønderho og Ribe. v Datteren Lisbeth blev i 1604 gift med Jens Andersen Guldsmed der, som foran omtalt, i 1625 under en strid dræbte sin egen bror Hans. Følgende stammer fra: http://www.moerch-bjaerre.dk/Martha/per01687.htm#0 Ved Skatteligningerne før Jul 1577 og 1578 blev Anders Sørensen ansat at skatte efter 10 Mk., og da Skatten i det sidste Aar udredtes firdobbelt, skulde han altsaa betale 40 Mk. i Byskat. I 1580 fik han endvidere kongelig Tilladelse til at udtappe Vin i "Potte- og Kande-Vis", eftersom han havde "en stor Hob" Vin liggende, som han havde faaet i Betaling af nogle hollandske Købmænd. Den 8. November 1593 fik Tolderen i Ribe Kjeld Jørgensen et Kongebrev, hvori han fik Befaling til at betale Anders Sørensen Klyn den Tørfisk, som Kasper Markdanner havde bestilt hos ham til Hofholdningen paa Koldinghus. Heraf fremgaar det altsaa, at Anders Sørensen Klyne ogsaa levede af Fiskeri, og i Sommermaanederne opholdt han sig da ogsaa som Regel i Sønderho, hvor han ejede nogle Huse eller "Fiskeboder". "At Anders Sørensen endelig ogsaa har beskjæftiget sig med Skibsrederi, kan dels sluttes deraf, at hans Enke senere lod idetmindste 1 Skiv bygge, dels af en kongelig Tilladelse, som han fik under 30te Maj 1592, til at udføre noget Ege-Skibstømmer, som han paa 5te Aar havde samlet "med stor Bekostning" i den Hensigt at lade sig et Skib bygge i Ribe, hvilket Forsæt det dog ikke nu var hans Lejlighed at udføre. Da Egetømmer ikke maatte udføres af Landet, maatte han søge om og fik "for denne Gang" Tilladelsen dertil. For en meget betydelig Del satte Anders Sørensen sine penge i Huse og andre Ejendomme i Ribe. Det er tidligere omtalt, at han paa den østlige Side af det efter Faderen arvede Hus paa Nederdammens Nørreside 1585 kjøbte og derefter rimeligvis af Nyt opbyggede 2 Ejendomme, hvor han derpaa flyttede ind og boede til sin Død. "Ifølge den anselige Stilling, som Anders Sørensen indtog i Byen, var det rimeligt, at han efterhaanden blev valgt til dens Hædersposter. Først finder vi ham som Hospitalsforstander, det vil sige, som en af de 2 Borgere, som i Forening med Kapitlet havde Overbestyrelsen af Ribe Hospital. 1583 har han saaledes underskrevet en Kontrakt, som denne Bestyrelse sluttede med Hr. Hans Mikkelsen Kolding, der antoges som baade Præst og Husholder eller Spisemester i Hospitalet; Fra 1583 af finder jeg, at Anders Sørensen enkelte Gange hædres fremfor andre Borgere ved at nævnes som tilstedeværende foruden Borgmestrene og Raadmændene ved Indgaaelsen af et Forlig eller Afgivelsen af en Forpligtelse paa Raadhuset for Magistraten. Som ovenfor anført døde Anders af et sværdhug d. 4. maj 1598. Paa et Epitafium over Anders Sørensen Klyne og hans Hustru, som dog ikke længere eksisterer, fandtes følgende Hovedindskrift: |