Dine Nielsens Slægt

Indtil aaret 1660 nævnes der en selvejergaardmand Terkel Jensen i Omvraagaard, som Therkel Knudsen Dovr senere blev ejer af. Det kunne tyde på, at Terkel Knudsen Dovr stammer herfra og formodentlig er en sønnesøn eller dattersøn af denne Terkel Jensen, hvad der jo meget vel kan tilfældet, selvom Terkel Knudsen Dovr -som ovenfor anført- antages at være født i Dover i Lintrup sogn. Årsagen til denne antagelse er for det første, at han ved ægteskabet 1707 nævnes med tilnavnte Dovr, og for det andet optræder der i i 1717, da et af hans børn blev døbt, 2 fadere fra Dover, nemlig Helvig Knudsdatter og Morten Andersen.

Siges at have handlet med stude, som han opkøbte i de omliggende sogne.
Han skulle have været gift 3. gange:

1. gang med Kirsten Nielsdatter. Trolovet 6. maj 1707, og viet 14. juni 1707 i Sdr. Omme kirke.
2. gang med Margrete Pedersdatter.
3. gang Johanne Jensdatter.
   Terkel Knudsen var ejer af gården Omvrå i Sdr. Omme sogn.
   Hans skøde på gården er ikke bevaret.
   I Koldinghus' amtsarkiv findes et læg med nogle stærke gulnede og tildels bortsmuldrede blade. Forsiden er nogenlunde bevaret, og her er der anført med store, stærkt svungne bogstaver:
   "Skifteforretningen
   efter
   Selv Eyer Bonden Terkeld Knudsen
   udi
   Omvraa i Omme Sogn
   Begyndt
   dend 9de Februarij Anno 1745
   og
   Sluttet
   dend 16de Octobr. Anno 1745".
   Af den herefter følgende, men kun delvis læselige skifteforretning kan følgende udledes:
   Hr. Claus Sveitzer på Juellingsholm som fuldmægtig for amtmanden i Koldinghus amt greve von Øvertz, indfandt sig den 8. februar 1745 i Stervbogården i Omvrå hos den efterladte enke Johanne Jensdatter, der straks oplyste, at hendes salig mand Terkel Knudsen var afgået ved døden den 8. januar s.a., og at hun havde bedt sin lavværge Jacob Jensen Karstoft af Omvrå om at komme tilstede og varetage hendes interesser. Videre opgav hun, at den salig mand af sit første ægteskab med afd. Margretha Pedersdatter havde efterladt sig børnene: Knud Terkelsen, 31 år, Peder Terkelsen, 27 år. Peder Terkelsen havde inden faderens død fået gården overladt i fæste, men senere havde han erhvervet skøde på den. Endvidere nævnes datteren Kirsten Marie Terkelsdatter, der var 32 år gammel og hjemmeværende samt Anne Terkelsdatter, der var 27 år gammel og ligeledes hjemmeværende.
   Herefter blev der forhandlet med de to sønner, som påtog Sig formynderskabet for de to ugifte søstre.
   Sønnen Peder Terkelsen fremstod og begærede, at man gjorde antegning over den del af boet, som på hans salige fars dødsdag var registreret og vurderet ved gode venners bistend.
   Denne lyder således:
   "l sort Koe halfgl., skal faa Kalf ved Vor Frue Dag, 5 Rdr., en graa qviekalf tillagt dette Vinter, 1 Rdr., en graa Koe, staar med første Kalf, som Arfvinger gaf tilkiende var soldt til Niels Ollesen i Karstoft og betalt langt forhen, mens af ham overladt, at den skulle blive til Michelsdag for at Nyde dends Melk, thi stk. gamle Faar, Nb: deraf tagen idt til begravelsen, blev saa 9 igien a. 3½ Mark, er 5 Rdr., nock 4 Lam. Nb: deraf ligesaa taget it til Begravelsen og it død siden, blev toe igien, 2de Høns, 12 Skill. I haven fandtis 3 Bistocker a. 5 Mark er 2 Rdr. og 3 Mark".
   Det ser ud til at de her af sønnen fremførte antegnelser var blevet a jourført og korregeret længe efter faderens død og velsagtens på skiftets indledning.
   Herefter gik man i gang med registrering og vurdering af indboet. Heraf nævnes: 2 tinfade, 4 tintallerkner, 1 tinpotte, 2 messinglysestager, 1 rød egetræskiste med lås, hjørnebånd og håndgreb samt et malet egetræsskrin.
   Af bøger var der: 1 gl. lovbog, 3 gl. tyske bøger, 1 salmebog og en bønnebog.
   Den salige mands gangklæder bestod af følgende: 1 grå rejsekappe, 1 blågrå hlædeskappe, 1 brun klædeskjole med vest og metalknapper, 1 sort klædeskjole, 1 hjemmegjort vest, et par sorte klædesbukser, 1 gl. grå vadmelskjole, 1 par uldne vanter, 1 gl. hætte, 1 gl. hat, 2 par gl. læderbukser, 1 gl. lædervest, 3 stk gedeskindsfoer, 1 gl. ræveskindshue, 1 stribet nattrøje, 1 do. brystdug, 1 hjemmegjort vest, 1 par bukser og 2 par uldne strømper.
   Den afdøde var ejer af et jordløst hus på 5 fag, som var beliggende i Omvrå og som nu blev vurderet til 31 Rdr.
   Den samlede værdi af boet opgjordes til 90 Rdlr. 2 mk. Man gik derefter over til udgiftsposterne. De to sønner og den ældste datter gjorde krav på deres mødrene arv, hvilket var 70 Rdlr. samt renter i 24 år, i alt 72 Rdlr-, og en anden stor gældspost var fra Niels Iversen Skrædder, der gjorde krav på 13 Rdlr. 4 mk. 8 sk., som den afdøde havde lånt af ham. Endvidere havde han tilgode for skrædderarbejde og syning gennem 17-18 år, i alt for 25 Rdlr. 4 mk. 8 sk.
   På grund af det store underskud i boet vedtog man herefter at lade afholde auktion, men det herved indkomne beløb androg kun 96 Rdlr. 2 mk. 4 sk., og heraf blev de 59 Rdlr. 5 mk. 13 sk. udlagt til børnenes mødrende arv, mens resten af pengene blev fordelt imellem kreditorene og skifteforvalteren.
   For den sidstnævntes vedkommende til dækning af udgifterne i forbindelse med skiftets afholdelse.

Indtil aaret 1660 nævnes der en selvejergaardmand Terkel Jensen i Omvraagaard, som Therkel Knudsen Dovr senere blev ejer af. Det kunne tyde på, at Terkel Knudsen Dovr stammer herfra og formodentlig er en sønnesøn eller dattersøn af denne Terkel Jensen, hvad der jo meget vel kan tilfældet, selvom Terkel Knudsen Dovr -som ovenfor anført- antages at være født i Dover i Lintrup sogn. Årsagen til denne antagelse er for det første, at han ved ægteskabet 1707 nævnes med tilnavnte Dovr, og for det andet optræder der i i 1717, da et af hans børn blev døbt, 2 fadere fra Dover, nemlig Helvig Knudsdatter og Morten Andersen.

Begravet d. 26 marts 1721 i Sdr. Omme.