Dine Nielsens Slægt

I Thyregod Kirkebog: står der: ”Torsdag efter Dom: Reminciere trolovet Nie
ls Enevoldsen med Mette Michelsdatter, begge tiende på Hastrupgaard. Co
p: Ter: 3. Pascha d. 16. april 1754.” Søndag Reminicere er 2. søndag i fas
ten og torsdagen derefter er d. 14.marts. der er så blevet holdt bryllupsf
est 3. Påskedag. Niels og Mette fik en uægteskabelig søn 10 år før deres æ
gteskab. Vollert Nielsen døbt 10. maj 1744 i Thyregod kirke, men han dø
de hos moderen i Kjærgård 8 uger gammel.
Niels Enevoldsen og Mette er flyttet fra Thyregod til gården Baggeskj
ær i Herning mellem februar 1757 og februar 1759, da de får børn døbt i hh
v. Thyregod og Herning. Og den gamle Enevold er fulgt med til Thyregod-slæ
gtens nye bosted. Hvad der har fået dem til det, kan vi ikke vide, men præ
sten i Thyregod hed Hans Pedersen Bering (1722-1769), så der er en forbind
else. Herremanden på Hastrup har været med i det, for ellers kunne en fæst
er her i stavnsbåndets tid ikke forlade sin stavn. Han nævntes ikke som fæ
ster i Baggeskjær, der tidligere havde været ejet af Herningsholm, men sen
ere antagelig af Tanderup i Snejbjerg. Da han 18. maj 1772 låner 150 rd
l. Af mølleren i Kideris Mølle, som lånte mange penge ud, kan det være t
il købet af fæstegården til selveje.
Baggeskjær var da på 600-700 tdr. Land, mest kær og moser. Den enlige gå
rd har da ligget meget ensomt, men har været velegnet til opfedning af stu
de.
”Der står også i bogen (om Krogstrupslægten), at Niels Enevoldsen i 1797 s
olgte Baggeskjær til sønnen Enevold for 300 Rigsdaler. I Skøde- og Pantepr
otokollen (B79 – SP16, nr. 107 og 108 i Landsarkivet Viborg står der:
”Skiøde fra Niels Enevoldsen af Baggeskier til min kiære Søn Enevold Niels
en .. min ejende og paaboende Gaard Baggis Kier i Herning Sogn .. Hartko
rn 4 Tdr. 1 Skp. .. Kiøbesummen for Gaarden er 298 Rdl. .. Har i Dag mod
taget 198 Rdl. Baggeskier den 25. Sept. 1797.”
Niels Enevoldsen var vist noget af en foregangsmand blandt de dumme, dov
ne og grove bønder, som Hielmcrone på Herningholm så benævnte dem. Han v
ar således den første på Herning-egnen, der avlede kartofler, batarer s
om de dengang kaldtes.
Han kom hjem fra Luun Marken med nogle af de underlige knolde, som han hav
de købt af en lige så underlig tysker (en af kolonisterne fra Sesenfelde
). Han havde sagt til Niels, at de voksede bedst på sandjord og i tørre so
mre, og at de aldrig helt slog fejl, og med anden fejlslagen avl in men
te mente Niels, at forsøget skulle gøres.
Gammelfar Jenwol mente, at"de´wa nåatå de hæer nøjmuens kram, en ett ku' s
tue o'" og naboerne havde samme mening om den ting, Niels ville selfølgel
ig ikke være til spot og spe for hele sognet, men kartoflerne blev omhygge
ligt gemt, og da foråret kom, blev de omhyggeligt lagt i Mettes kålgård m
ed en gnalling fåremøj henover. Han skulle ikke have naboernes lange næs
er i sine kartofler.
Hen på sommeren tog de forsøgsvis et par toppe op og kogte dem, og de v
ar enige om, at de smagte godt, og at ideen vis ikke var så dårlig endd
a, ja selv gamle Jenwol var kendeligt imponeret af resultatet.
Året efter blev der sat kartofler til åben mark, og avlen gav rigeligt t
il både husholdning og foderbrug, og nu var selv naboerne overbeviste.
Niels Enevoldsen måtte i nogle år gøre hovarbejde under herregården Tander
up. Det passede ham ikke rigtigt - dels var han en - efter den tids forho
ld - oplyst mand, og dels var han ikke den slavenatur, der betingelseslø
st kunne indordne sig under hoveriets dræbende monotoni, der kun blev aflø
st af druk, råhed og brutalitet mod mennesker og dyr.
Det var en højtidsdag, hvor solen smilede til et par lykkelige menneske
r, den dag, da han strøg den sidste rest af generationers slavelænker af s
ig og købte sig for fri bonde at være.
Glade var de, han og Mette, da de tog hinanden i hånden og vandrede ud ov
er de sommerduftende marker - deres egne marker!.
Ringkøbing, Hammerum, Herning, Kiær, , , 5, FT-1787