Selvejergårdmand: Ahlergaard i Borris. Jacob var selvejergårdmand i Ahlergaard i Borris sogn og måden hvorpå gården kom i hans besiddelse, beskrives i det følgende:
Ahlergaard tilhørte i 1667 Hans Rostrup, der i 1675 skødede gården til sin svoger Christen Henriksen Lange.
Svogerens enke, adelsdamen Sophie Rostrup, udstedte derpå i 1693 en transport til borgmester Christoffer Carstensen i Ribe på et beløb af 600 rdlr., som hun var kommet til at skylde ”velforstandig” Jacob Andersen Harboe, og for hvilket beløb hun nu overdrog Ahlergaard med et hartkorn på 8 tdr. 4 skp. 2 fjdk. ½ alb., ejendommene Vendelbo og Egvig i Borris sogn samt Astrupgaard i Faster sogn til borgmesteren, som derpå d. 26. november 1700 udstedte en transport på ejendommene, bortset fra Astrupgaard, til Jacob Andersen Harboe, som i øvrigt året forinden af raadmand Peder Lauridsen Baggesen i Ribe havde fået skøde på en gård i Hioptarp i Borris.
Jacob ejede altså nu 4 gårde.
Samme år, 1700, døde Jacob Andersen Harboes ugifte bror Jens Andersen Klyne i en alder af 57 år. Han havde rejst en del i udlandet, og var derpå vendt tilbage til Ribe, hvor han var beskæftiget som guldsmed og juveler.
Ved sin død efterlod han sig en temmelig stor formue, og den 13. december 1700 blev der derpå holdt skifte efter ham mellem hans søskende og disses børn.
Blandt arvingerne nævnes naturligt nok broderen Jacob Andersen Harboe, og da denne ikke selv kunne være til stede, bad han i et brev sin fætter Knud Jørgensen Hauch i Ribe om at repræsentere sig.
Fætteren mødte således op på Jens's vegne og fremlagde dennes brev for skifteretten, som dokumentation for sin fuldmagt til at handle på hans vegne.
Da brevet er skrevet af Jacob Andersen Harboe selv og i sin stil er meget tidstypisk, bringes det her i afskrift:
”Højtærede kiære fætter Seigr. Knud Jørgensen Hauch.
Som jeg endelig behøfer at giøre en Rejse Hiem til mit huus (antagelig Ahlergaard), og muelig ej kand faa thid at komme her hid igien naar skifte og registrering efter min sahlig broder Jens Andersen Klyne foretages skall, da er jeg herved venlig begierendes at min kiære fætter ville være af dend goedhed, og paa mine vegne indfinde sig udi stervboen, naar den velædle og velviese Magistrat behager skifte og regiestrering efter bemelte min salig broder at foretage og mit gafn paa beste maade at iagttage; til hvilken ende jeg hannem herved dertil fuldkommelig befuldmægtiger og i saa maader paa mine vegne at maa slutte giøre og lade ligesaa fuldkommen, som jeg self var til stede.
Alene hvad den lod og anpart angaar, som mig kunne tiltenches i dend huus som merbemelte min salig broder iboede med der tilliggende enge og jorder, da følger samme efter min salig broders anordning, min svover, Sr. Oluf Christiansen Engeltoft kiereste, og hans havende børn med min salig søster (Margrethe Andersdatter Klyne), og ingen prætention efter dessen beskaffenhed paa mine vegne derudi giøres.
Jeg forseer mig visselig til mine kiære fætters villighed herudi og gierne tiener hennem igien i alle muelige maader, som den der er og stedse næst bedste ønske forbliver.
Jacob Harboe Andersen
Afdøde Jens Andersen Klynes aktiver blev i alt opgjort til 3.195 rdlr.
Herfra gik et beløb på ikke mindre end 294 rdlr. - et overordentlig stort beløb, til hans begravelse inde i selve Sct. Catharinæ Kirke med tilhørende gravøl etc.
Et beløb på 150 rdlr. var sat til side til kirkens reparation samt et beløb på 60 rdlr. til det gravmæle over familiens forfædre, som i form af et epitafium fandtes i kirken, og endelig skulle der til de fattige i Vor Frue sogn uddeles et beløb på 75 rdlr. Hertil kom fordkellige andre småudgifter samt omkostningerne ved skiftets afholdelse, hvorefter der blev 2.394 rdlr. til arv og deling.
Dette beløb deltes op i 8 lige store dele, hvoraf Jens Andersen Klynes 3 brødre eller disses arvinger skulle have hver to dele, mens de to piger eller disses arvinger skulle have hver en del.
Vores Jacob Andersen Harboe arvede således to anparter, og det fremgår, at hver anpart bestod i 1/8 af 162 rdlr. i kroner, 1/8 af 129 duchotoner (en mønt), 1/8 af 18 rdlr. (af Alberti) og en 1/8 af 97 rdlr. (en specie). En sådan 1/8 repræsenterede i alt en værdi på ca. 182 rdlr. og for restbeløbet op til de 299 rdlr. fik hver anpart derpå tillagt forskellige effekter fra boet.
Jacob Andersen Harboes ene anpart (af de to) bestod således foruden de nævnte kontanter af:
v Nogle guldmønter, nemlig en rosenobel og en dobbeltdukat, hver sat til 6 rdlr. 3 dukater til 9 rdlr.,
v En diamantring til 4 rdlr.
v 1/3 del i en guldkæde, som vejede 5½ lod, hvilken 1/3 del sattes til 19 rdlr.,
v En ”tommel” og en ring, 19 rdlr. 2 mk.
v To sølvskeer, 5 rdlr. 10 skill.,
v 39 par sølvmaller, 13 rdlr. 2 mk. 11 skill.,
v 8 lod uforarbejdet sølv, sat til 6 rdlr.
v Nogle ægte perler til 6 rdlr. 3 mk.
v En lille sølvskål og et lille sølvbæger
v Noget nysmedet sølvarbejde
v En idamant, en rubin, nogle røde ”doubletter” og nogle ”turcoser” samt diverse uægte sten
v Nogle udskårne sten til signetter
v Nogle kobber- og messing kedler samt et par tinfade
v En dyne, en klædeskjol med ti sølvknapper, adskillige pund hør og f´damask garn samt ¼ part i afdødes værktøj.
Skønt Jacob Andersen Harboes arv efter broderen således var temmelig stor, synes han dog at have haft visse økonomiske problemer, og d. 1. maj 1702 optog han et lån på 590 rdlr. hos svigersønnen Morten Jensen Sønderby (gift med datteren Karen).
Morten fik for beløbet første prioritets pant i Ahlergaard samt i ejendommen Egvig, et bolssted af hartkorn 7 skp. 2 fjdk. 2 alb.
Fra: http://www.gjessen.co.uk/families/database/2010Junehjemmesiden/noter/ni43975.htm :
Efter hustruen Maren døde i 1705, giftede han sig med Else Marie Nielsdatter Boltrup d. 11. oktober 1706.
Jacob Andersen Harboe drev herefter Ahlergaard og Egvis til 1712, da datteren Karen Jacobsdatter og hendes anden mand, Mads Christensen Kiær fik skøde på de to ejendomme (som de jo faktisk allerede overtog 10 år tidligere).
Selv blev Jacob boende på Ahlergaard resten af livet, kun afbrudt af et ophold på sit boel i Brønborg fra 1711-1714.