Dine Nielsens Slægt

Kilde: Hagelskjær-Slægterne side 15. som refereret på hjemmesiden: http://reocities.com/Heartland/estates/5640/mlauridschristensen.htm

"Laurids Christensen ejede Bjødstrup fra ca. 1702 til ca. 1720. Hans bedstefar og oldefar hed henholdsvis Mads Sørensen og Søren Christensen. De var begge selvejere i Graasand i Grove – en hedegård på vistnok flere tusinde tdr. Land. Sidstnævnte ejede gården 1613, førstnævnte fra 1616 til ca. 1650. hans svigersøn Christen Jensen flyttede til Over Simmelkær (død før 1688) og hans søn igen, ovennævnte Laurids Christensen, flyttede endnu længere syd på, boede 1700 i herredets centrum, Gelleruplund og altså fra 1702 på Bjødstrup. Han var ligeledes selvejer og havde 7 børn i alt, hvoriblandt som nævnt Thomas Lauridsen (Sivibæk), Øster Sivebæk og Søren Lauridsen Hagelskjær.

Side 35:

Hans hustru Mette Pedersdatter, ses at have boet på Bjødstrup i over 25 år længere, og hun har antagelig været enke i alle disse år. Sidste gang hun ses nævnt er i juli 1746, da hun er ’bæremoder’ for sin sønnesøn Niels Lauridsens søn Laust, i Hammerum ved hans dåb i Gjellerup kirke. I kirkebogen står kort og godt: ”Mett i biøstrup bar barnet”

Et andet sted står: ”2 af Mette i biøstrup hendes sønner” angivet som faddere, et tredje sted står slet og ret ”Mette biøstrup”.

Laust Christensen må have været gift 2 gange, men hans første hustru (Maren) og ældste barns navne opgives ikke i følgende to notater:

1699, 2. april, som var en fredag af blef Laust Christensens hustru i Lund begravet.

1699 palmesøndag, da blev Laust Christensens barn i Lund begrafvet

Mette Pedersdatter og Laust Christensen fik 8 børn..

Kilde: Selvejerslægten Bjødstrup side 46 ff.

Lavrids Christensen var søn af Christensen i Over Simmeljkjær. I år 1700 flyttede han til Gelleruplund, hvor han første gang blev gift med en pige ved navn Maren, som vi ellers ikke ved noget om. Hun døde samme år, og Lavrids Christensen var lidt rask i vendingen, for inden året var omme havde han giftet sig anden gang med Mette Kirstine Pedersdatter, en datter af delefoged Peder Jørgensen i Bjødstrup. Denne slægt har igennem lange tider boet i Gellerup og Ikast sogne og der gjort sig betydeligt gældende som delefogeder og herredsfogeder. De boede i gårdene Bjødstrup, Nørre Fastrup og Hagelskjær.

Lavrids Christensen var så vel situeret, at han selv kunne købe gård. I Øster Høgild boede hans broder, Jens Christensen, som var selvejer, og som foruden sin gård der, havde en halvgård i Gelleruplund, og det var den Lavrids Christensen købte.

Imidlertid døde Mette Pedersdatters fader Peder Jørgensen i Bjødstrup, hvis 2. hustru, Elle Jensdatter straks efter sin mands død 1701 giftede sig med en mand ved navn Jens Madsen også kaldet Jens Remme. Elle Jensdatter og Jens Madsen i Bjødstrup er altså Mette Pedersdatters stedforældre.. Laurids og Mette flyttede sammen med Jens Madsens i den største gård i Bjødstrup. Det var en gammel herredsfogedgård, så der var plads nok. De solgte deres gård i Gelleruplund i maj1702.. Mens Lavrids Christensen havde problemer med at få oprettet en købekontrakt mellem ham og Jens Madsen på de købte ejendomme i Bjødstrup. Jens Madsen angav som grund, at Peder Jørgensens børns fædrene arv var sat som en slags forsikring i gården, og så længe det var tilfældet, kunne der ikke udstedes noget skøde. De pågældende arvinger var jo Lavrids Christensens hustru Mette Pedersdatter og hendes broder Peder Pedersen. . Først i 1704 blev der indgået forlig i retten efter to års ventetid.

Omkring år 1700 var landet på grund af krige, misvækst og andre forhold nedsunket i den dybeste armod, men værst stillet var bønderne, for landbruget kastede næsten intet af sig da priserne var elendige. Bønderne måtte forlade deres gårde i massevis.

I året 1709 havde misvæksten været ganske forfærdelig. De tre Bjødstrupmænd har høstet godt det dobbelte af det de har sået. Nogle har ikke avlet mere end de har sået, og en del endog mindre.. Altså var Bjødstrup gårdene nogle af sognets bedste. men selv de velhavende Bjødstrupfolk fik nok at gøre med at holde sig oven vande i det økonomiske uvejr. Det mærkedes på mange forhold. Lavrids Christensen måtte således søge hjælp hos en velhavende svoger, der boede i Bredevig i Ørre sogn Thomas Clausen (han var gift med Lavrids' søster Maren), som han lånte 100 slettedaler af. Til sikkerhed for lånet måtte Lavrids Christensen pantsætte bondeskylden af sin gård. I 1719 havde han stadig ikke været i stand til at betale pengene tilbage på grund af de dårlige tider, og han blev derfor stævnet af sin søster Maren, som i mellemtiden var blevet enke. Han fik 14 dage til at betale, men da han ikke kunne, måtte han afstå bondeskylden i sin gård i Bjødstrup til Maren.

På denne tid var der mange ulve i Vest- og Midtjylland. De holdt til i moser og kjær og på de udstrakte heder. De var en plage for bonden, idet de røvede får og lam. For at få dem udryddet havde øvrigheden udlovet en vis pengesum for hver ulv, der blev bragt til Herredtinget.
En dag i maj måned 1713 fangede Lavrids Christensen tre ulveunger mellem Bjødstrup og Fastrup og bragte dem til Herredstinget for at få den udlovede dusør.

Omkring 1722 døde Lavrids Christen. 1723 nævnes hans hustru Mette Pedersdatter som enke. Hun måtte selv overtage gårdens drift med hjælp af deres ældste søn Peder. I 1726 nedbrændte de sammenbyggede gårde og de mistede alt indbo. Det lykkedes Mette Pedersdatter at genopbygge salshuset og senere overtog hendes søn Peder gården, som han vist var i besiddelse af omtrent til sin død.

Lavrids Christensen havde med sin hustru 8 børn, deriblandt Thomas 'Sivibæk' Lavridsen f. 1720".

Laurids Christensen er sidste led i Jørgen Abildtrups bog:
Selvejerslægten Bjødstrup 1380-1740.
Biografiske skildringer samt oplysninger om de indgiftede slægter Barfod og Fastrup.
Del C: Delefogedslægten Fastrup